Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Stedet hvor man har flyttet alle Sjællands bakker hen

  • RSS
08-04-2012

Jeg havde et uafsluttet regnskab med bakkerne omkring Geocentret, der gerne måttet ende med den uofficielle (en person på holdet udgik) 5. plads fra sidste år, skulle blive til en officielt 5. plads. Og så var der vist også noget med de inliners.

 

 

Prolog - lige i skabet

Ved løbets start fik man udleveret 3 kort med tilsammen 14 poster på, hvor man måtte splitte op. Vi kommer af sted ret hurtig, jeg måtte lige sænke løbe tempoet lidt, så jeg ikke lagde for hårdt ud. Vi kommer ud af prologen som hold nr. 2-3 stykker.

 

Kano - et studie i hvad man ikke skal gøre

Jeg har længe været af den overbevisning, at løb med kano kun er for tosser og frømænd. Inden vi for alvor kom igen med kanoløb, skulle vi dog lige glemme det andet kort i TA1 (ca. 3km væk), så den gode start endte med at koste 10-15min. Kano disciplinen gik ud på at løbe lidt med en kano, så ro over verdens mindste sø, så løbe lidt, så ro over en lidt større sø, så løbe lidt igen, så ro over noget der faktisk var en sø og til sidst løbe hele vejen tilbage. Vi var for øvrigt elendige til at løbe med kano, så jeg skal nok ikke søge ind til frømandskorpset lige foreløbig...

 

O-løb taktisk bom

Man finder ud af hvor vigtig ens o-træning er, når man løber bag en top navigatør. Det var lige på og hårdt uden nogen bomninger. Da vi mod slutning af o-løbet rammer rebaktiviteten, som er en svævebane over en lille kløft ude omkring klinten, bliver vi ramt af et taktisk bom. Man vil passere denne post tre gange, men vi har ikke fornuft nok til at vente til næste gang vi møder den, så vi tager og stiller også op i en dum 30 minut lang kø. Man kan godt nok nå at bomme meget på 30min eller også kan man stå stille... Under o-løbet finder jeg ud af det ikke er min dag i dag, jeg er ikke fysisk på toppen, så det bliver sku en lang dag. O-løbet skulle have en længde på 11km fugleflugt, så vi har vel løbet omkring 12km.

 

MTB-O

Det var vist noget med 15 km mtb-o rundt omkring ved Geo centret, da var vist lidt bakker men ellers forholdsvise gode veje. Så var der gået omkring 4,5 time og vi var klar til at sige farvel til Geo centret for denne omgang. Bagefter stod den på en længere cykeltur ind mod Stege (Udby). Starten på den længere etape mod TA2 (lidt under 30km), blev præget af at Mads blev ramt af en gigant krise, hvor vi hastighedsmæssigt var helt nede og røre bunden. Halvvejs ser vi Team Merrell hvor de vel og mærke kører i den forkerte retning. Det var et dejligt syn, da vi har et internt opgør med netop dem, som skulle vindes. Vi var sikre på at de var langt foran, da de havde ramt reb uden kø. Mentalt er sådan et syn meget vigtigt.

 

Inliners og o-løb - katastrofen der udeblev

Jeg er mildest talt en idiot på inliners, og jeg gider heller ikke rigtig at træne det, jo jeg har i år lært og bremse og faktisk også rulle fremad, men farten kommer sku sjælent over 20 km/t. Inden dette var der lige lidt kort husk, det gik fint, vi bommede i hver fald ikke, men brugte i stedet heldet et enkel sted. Så fulgte et kort inliners stykke ind til Stege, hvor der skulle løbes o-løb på by sprint kort. Efter dette kom den 16,6 km lange inliners etape, i starten prøvede vi at få det med træk til at fungere, men det gik ikke super, så vi endte med at rulle spredt. Først da vi ser et hold er ved at overhale os, får vi lavet et system der hæver vores gennemsnit fart betydeligt, så med en smule mere træning kunne vi nemt have kørt 10-20min hurtigere på inliners. Da vi gik ud på denne etape var vi nr. 8, og da vi forlader TA2 er vi nr. 6, så helt dårligt har vi heller ikke orienteret.

 

MTB-O og smukke højdemeter.

Vi fik lige taget et hold i skiftezonen, så der var allerede god fart på, for at sikre 2. pladsen i herrerækken, men da vi lidt efter ser Team Merrell på vej ind mod TA2, røg moralen helt til tops. Jeg vidste instinktivt at hvis de ikke havde overhalede os på inliners, ville vi ikke møde dem før mål. Der var nu ren ondskab i benene, og jeg tør godt vædde på at vi har haft hurtigste splittid hen mod Klintholm havn, det var så også det eneste tidspunkt hvor der var rigtig god fart på cyklen. Regningen kom på et strandstykke, hvor man skulle løbe med sin cykel, da har jeg så meget kvalme at løb bliv til gang, så er det sku ligegyldigt at man har løbet et par 100km i sand de sidste par måneder, når man ikke kan løbe når det gælder. Samtidig overvejende jeg kraftigt at brække mig, men da der ikke var flere væske depoter, og jeg var ved at være død for væske ville det være meget dumt. Jeg var præget af en krop der ikke ville have sukker ned, så jeg har nok også været plaget af lidt energi mangel.

På det tidspunkt begynder jeg instinktivt at "høre" teksten til EMINEM´s sang "Till I Collapse" ´Cause sometimes you just feel tired, Feel weak, and when you feel weak, you feel like you wanna just give up. But you gotta search within you, you gotta find that inner strength. And just pull that shit out of you and get that motivation to not give up. And not be a quitter, no matter how bad you wanna just fall flat on your face and collapse. Jeg synes teksten skal stå for sig selv, men der kom da lidt overskud igen. Nu var trætheden til gengæld på vej, og det blev ikke bedre af, at den sidste del af løbet bestod af singletrack og mange højdemeter. Man skulle holde tungen lige i munden, når man kørte på de helt små spor ude langs klinten, som ikke var meget bredere end 30cm. Sidste post var bogstaveligt et højdepunkt, ja faktisk Møns højeste punkt. Vi får kørt ind på nr. 5 samlet, men ikke nok til at hente dem inden mål.

Målet rammer vi kl. 16:18 efter 11 timer og 10min race, hvor der er blevet tilbagelagt 128.2 km. Vi ender på en 6. plads overall og 2. i herre rækken. Med lidt mere taktisk snilde kunne vi formentlig have kørt en time hurtigere, så der er stadig plads til kraftige forbedringer.

 

Og alt det andet

Nej jeg kørte ikke i nogle old school tights, men havde bare glemt mine tights så det var faktisk bare lange underbukser.

Mudder dæk er gode til vinter MTB, men ikke gode til AR.

At spise gels uden vand til, kan ikke betale sig på lang sigt.

Vi bliv enige om at en person (ikke mig) skal træne "skide skift"

Når ens solcreme er frosset om morgenen, er det alligevel en god ide at bruge den.

Jeg var glad for at jeg kørte for DARC Horses - USG, og ikke Trek Leopard. For mig og Mads havde vores problemer engang imellem med at holde hullet på Andreas "Cancellara" Konring. Hvis det havde været Trek Leopard, var vi blevet bedt om at tage toget hjem, og først komme igen når vi har trænet. Der kører vist ikke noget tog på Møn.

Mit had til kano er ikke blevet mindre, og jeg synes stadig det er en båd der burde forbydes ved lov.

Jeg har stadig et opgør med mine inliners, der gerne skulle ende med en "sejr" til mig inden for længe.

 

Til sidst skal lyde stor tak til Anders for at have lavet et så fedt løb, der igen viste Møn for sin flottest side i fantastisk vejr. Møn viste simpelthen hvordan man laver fed adventure med fokus på rå natur, så det kunne ikke være bedre.

 

/Jonas

 

Tak til deltagerne Mads Malmros og Andreas Konring
og beretningens forfatter Jonas N. Schwartz

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Jonas Nordstrom Schwartz, 08-04-2012