Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Race i det sønderjyske

  • RSS
Posted by Thomas Gordon 07-06-2013

Med 32 timers race i baggangen fra Oure, for 3 uger siden stod Team Delta nu klar igen, til master på Als Extreme ! - en lille hyggetur på maks 18 timer ;-) - Jeg skal komme i tanke om, at vi kom på andre tanker

 

 

Race i det sønderjyske

Med 32 timers race i baggangen fra Oure, for 3 uger siden stod Team Delta nu klar igen, til master på Als Extreme ! - en lille hyggetur på maks 18 timer ;-)

  • Jeg skal komme i tanke om, at vi kom på andre tanker

 

Vi ankom tidligt og havde god tid til grejnørderi og snak i lækkert solskin. Kl 14 fik vi kort i puslespil, ikke mindre en 20 kort i A4, men efter en gennemgang var det overskueligt. Vi var klar.

Starten gik kl 18 med et mindre by-o-løb, hvorefter der skulle tages nogle poster på vej til kajakstart. Posterne var freeorder, men med den overvejelse om vi var til coastering eller vi ville ind fra kajakken efter poster. Vi vurderede at to poster var så lang en løbetur contra tage dem fra kajakken, så det blev planen.

Jeg havde stadig den lange 28 km etape fra Oure i baghovedet, da vi startede på kajakken. Jeg var klar over at det var stort set samme distance, men vejret var bedre. Vi ligger fra land med medvind og ca 10 km/timen på den første del af etapen. Det gik godt. Posterne var naturligvis sat OVER 5 meter fra kysten, hvilket gjorde at vi alle var i lande på alle poster inkl. våde sko, bukser og en del vand i kajakken. Vi begynder at kommer omkring den nederste del af Jylland og kan godt fornemme, at vi så småt begynder at have vinden mod os. Vi klipper endnu en post og sætter af fra stranden. Vi komme omkring en lille pynt og vinder står med godt over 12 m/s lige i hovedet på os, samt en del bølger. Det tog os alle en større anstrengelse bare, at tvinge kajakken op mod vinden. Herfra og til Gråsten havde vi vinden lige i hovedet, i store periode med åbent vand og bølger. Hvad jeg heldigvis ikke var klar over var, at vi havde tæt på 16-18 km ind til næste skift. Det blev en mega hård kamp. Ikke nok med det var en kamp, gav det også en udfordring med at holde sig ajur med væske og mad. I det sekund der blev spist, stod kajakken stille og smed snude sidevers i vinden. På daværende tidspunkt var vi faktisk på en samlet 2. plads, men blev hentet af ATventure og Rold Skov Adventures. Specielt Rold Skov Adventures fik vi en del fornøjelse af senere…

Sidste post var en smal rebstige under broen i Gråsten, der skulle tages fra kajakken. Guldmann og jeg holder kajakker og Mogens begynder opstigningen. Han kommer forkert i gang med turen op, da han stort set tager den i armene. Jeg har aldrig set en mand ryste en rebstige så meget ;-) Guldmann og jeg var gode for et par råd, men de blev ikke hørt. Mogens´ kamp gik mere på at han ikke ville styrte ned i hovedet af os, end de velmenende råd. Med store eder og forbandelser blev posten klippet.

Vi ramte skifte til inliners. Vi var kolde, trætte og bagefter på væske/energi, men det var en fornøjelse at komme ud af kajakken.

Kort tur på inliners og afsted på o-løb. På nuværende tidspunkt var klokken 0:30, der var overskyet, blæsende og meget mørkt, så vi valgte ”den lette løsning”. Vi holdte os til det sikre vejvalg, hvilket gave en lidt længere tur, men Guldmann satte posterne godt. På o-løbet var der indsat to udfordringer. Den ene var en tømmerflåde over en sø, med en post ude midt på. Den anden var rebaktivitet, med en klatretur og en svævebane. Super fint input i et ellers godt o-løb.

På daværende tidspunkt var vi på en samlet 4.plads i løbet, men ville gerne længere op i feltet. Da vi tager fra o-løbet var Rold Skov Adventures 26 minutter foran os. Afsted på inliners i bedste tempo, dog ikke den stærkeste disciplin for alle på holdet ;-)

Alt den vind vi havde mod os i kajakken, var nu med os på vej mod skiftet til MTB. Vi havde 26 km til skiftet, men de gik over alt forventning med god hjælp af vinden.

MTB skiftet var tilbage på skolen, hvor vi startede racet. Lige da vi ruller ind på skolen, smutter Rold Skov Adventures afsted. Den havde vi ikke set komme. Vi havde taget omkring 20 minutter på dem på inliners. De skulle tages, så skiftet blev overstået i højeste tempo.

Af sted på MTB mod kysten, hvor en tvungen coastering ventede. Allerede da vi ramte kysten røg vi forbi Rold Skov Adventures. Vi havde nu 3 pladsen !!! – fedt….men……

Vi startede coastering på stort set samme tidspunkt som Rold, men holdte så højt et tempo vi kunne. Vi slog et godt hul og kom fra stranden uden at vi kunne se dem. Nu var det bare afsted. Det er utroligt hvad lidt konkurrence ”øje til øje” kan gøre. Vi var dog enige om, at vi måtte holde vores eget tempo, da der var langt hjem. Klokken var ca 5:00 og brugte vi tiden fuldt ud, var der stadig 7 timer hjem.

Mogens og jeg delte kort på MTB, så vi begge var i gang. Det gik godt med mindre fejlvalg på ruten. Racet var lavet så MTB var 2. sløjfe på løbet, hvilket gave en MTB etape på ca 100 km. MTB skulle så ”afbrydes” af en svømmeetape og et o-løb. Der var cutoff på svømmeetapen kl 8:00. Der var ingen hold i racet, der nåede denne tid, så vi var af sted på 100 km MTB, kun afbrudt af et mindre o-løb.

Vi var fornuftigt kørende, men jeg tror faktisk at kajaketapen stadig sad i kroppen med mangle på væske og energi. Jeg syntes sgu det var en lang MTB-etape. På trods af begyndende træthed, henter vi faktisk ATventure på en del af ruten, der var i en skov. Nu var vi ved at presse 2. pladsen. Rold havde vi stadig ikke set noget til siden cosateringen. Hvad ATventure ikke var klar over var, at vi faktisk kørte på den sidste energi på det tidspunkt. Der var ikke meget at skyde med.

Vi rammet o-løbet. Atventure før os og da vi sætter afsted kommer Rold blæsende ind ! - shit vi var nu 3 hold indenfor 10 minutter, efter 15 timers race.

O-løbet var freeorder, samt vi må dele holdet. Vi havde delt kortet og henter hver vores poster. Vi kommer afsted fra o-løbet i samme rækkefølge som vi kom og med stort set samme afstande.

Vi var alle ved at være brugte og måtte desværre se os taget af Rold Skov Adventures ved en af MTB-posteren. De var super godt kørende og vi havde ikke tempo tilbage til at hænge på. Tilbage på en 4. plads.

Vi tager et par poster, og står pludselig med et vejvalg mellem en tur fra kysten ind i landet og tilbage til kysten efter en post, eller langs kysten med risiko for 500 meter coastering, da der ikke var rute på kortet. Rold valgte sløjfen kunne vi se. Vi blev enige om vi ikke kunne køre fra Rold, så vi måtte satse !! - det var et 100% pletskud, for der var superfin sti hele vejen langs vandet til næste post. Det bedste kom, da vi er en lille kilometer efter posten og Rold kommer modsat os, på vej mod posten. Deres eneste kommentar var ”PIS” ;-)

Det gav den energi vi manglede. Vi havde 3. pladsen igen.

Fornøjelsen var kort. Mogens havde et halvfladt bagdæk og han meldte ret hurtigt, at der skulle gøres noget. Vi ligger an til at skifte slange, men vælger igen at satse. Dækket er utæt ikke helt punkteret, så hurtigste løsning må være at pumpe. På daværende tidspunkt ryger Rold forbi i godt tempo. Jeg har aldrig set tre personer på en cykel, med så store smil….……...

Vi får styr på Mogens cykel og ryger efter Rold. De virkede stadig til at være godt kørende, så det var ikke en kamp vi forventede at vinde. Vi måtte ”leve med” en 4. plads.

Tvivlen holdt kun 500 meter. Her var Rold lige gået i gang med at skifte slange på et baghjul. Hvad sker der !!! – nu var det vores tur til at finde det store smil frem. 1-1. – og af sted var Team Delta ;-)

Vi var på den sidste time, med få poster tilbage. Vi fravalgte 3 poster for, at være sikker på ikke at smide alt på en for sen målgang.

Vi var i mål kl 11:52 på en 3. plads. FEDT !!!!!!! – mon ikke der går lidt tid før vi får sådan et målrace igen.

Resultatet for Team Delta blev en samlet 3. plads og en 1. plads i herrerækken.

 

Team Delta takker Rold Skov Adventures for en vild kamp ;-)

 

Stor ros til Als Extreme for et fedt løb i nogle gode rammer !!

Team Delta sender også lige en takker til vores sponsor fra Haglöfs Danmark, det fedeste racetøj, samt til Synergisport med SiS-energi. Efter flere år på diverse energiprodukter, er det fedt at få noget der rent faktisk smager godt – SiS-energi.

Skrevet af Thomas Gordon & Team Delta

 

 

 

 

 

 

 

Tak til deltagerne Thomas Guldmann, Mogens Hansen & Thomas Gordon
og beretningens forfatter Thomas Gordon

Læs mere om løbet i kalenderen

 

Denne beretning er uploaded af: Krat Luskerne, 07-06-2013