Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Påske i familien

  • RSS
09-04-2012

Debuten for mammas chicks, med op og nedture, kamerahold i halen og pænt mange trapper.

 

 

Jeg mærker den kolde redningsvest mod min bare hud og kuldegyset, da jeg spænder vesten. Jeg mærker de mange nåle prikke mod min hud, først mine nøgne fødder, ben og til sidst maven. Yes jeg får klippet post nummer 8, nu kommer kunsten så, at komme op. Jeg er kun 167 og var nødt til at slippe med albuerne, da jeg skulle ned i brønden, for jeg kunne ikke nå stien. så siddende i spænd, får jeg langsom møvet mig op af brønden igen, inden turen går tilbage til skiftezonen, med orienteringsløbet vel overstået.

Lad mig lige præsentere mit hold, det består af min mor, Ina Gormsen, min søster Maja Hach og jeg selv, Maria Hach. Normalt er vi mest til MTB, gerne på baghjulet ud over alt muligt, der går ned af. Men efter at have læst "isdronningerne", blev jeg inspireret og fik mor og søs med på adventuretanken.

Vi skifter roligt, efter at være tilgabe i skiftezonen, jeg har taget tørre bukser med, og får hurtigt skiftet. Vi har et kamerahold med fra TV2, der gerne vil skildre hvordan det er at være med i et adventurerace. Vi har aftalt at gå videre med rebøvelsen med det samme, så kameraet kan nå at få det med.

For helvede hvor gør det ondt, vi er nødt til at gå på vej ud mod svævebanen, vores hold kunne lige så godt have heddet the bad knees team, for vi har alle haft skader på knæet inden for det sidste år. og lige nu gør det pisse ondt. Min mor og søster der har mikrofoner på hele løbet igennem, bliver hurtigt valgt til svæveturen, det ser fedt ud og lige der er jeg ret misundelig over det ikke var mig, der skulle rende med den mikrofon.

"Nu tager du dig dælme snart sammen, dropper det flørten og finder ud af hvor fanden vi er henne på det kide kort", jeg sprudler af raseri, vi er nu gået forkert med en kano på nakken 2 gange, og min mor, der er kortfører på turen går rundt og bliver interwievet. Da vi kommer ned til søen, skal der gudhjælpemig, både kameramand, med mega kamera med i kanoen, som min mor sidder og sludre med, men søs og jeg knokler som heste, for bare at få lortet fra breden.

Yes, klatrehulen. Jeg elsker at klatre og det bliver mig, der tager alle 3 sider. Ruten er hård, mere end forventet. Jeg mærker syren i underarbene sidst på anden side, der er et sted, hvor jeg ikke har lange nok arme eller klatreteknik til at komme videre. Vi er nu blevet fri fra kameraholdet, det hjælper på mit humør, så jeg får kæmpet mig videre og får klaret sidste side. Både mor og søs er i vanskeligheder, så vi hjælper hinanden med at finde greb og steder at stå.

Vooohhhhuuuuu, nu kører det. Det er yndlingsdisiplinen, MTB. Vi suser derudaf og kortlæsningen fungerer perfekt. Vi skiftes til at huske detaljer, frem til næste post, så vi slipper for at skulle stoppe inden posten og det fungerer bare. Med blot 29 minutter tilbage af tiden suser vi ind i skiftezonen, med et perfekt udfyldt klippekort, der ikke har set skyggen af mudder, vand eller andet snavs, man skulle næsten tro det var strøget.

Vores mål var at gennemføre og nå alle poster, det nåede vi. Totalt fedt at komme ind som nummer 3, det er over al forventning. Adventurerace igen??? KLART, når knæene kan holde til lidt mere og formen er kommet i top. Team Trackslam, watch out, here we come!!!

 

Tak til deltagerne Maja Hach, Ina Gormsen og Maria Hach
og beretningens forfatter Maria Hach

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: mariahach, 09-04-2012