Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Op på hesten igen!!!!! Hører i også stemmer???

  • RSS
Posted by Tomas Riegels-Jørgensen 19-09-2013

Der var dog en svag stemme omme i en gemt afkrog af min hjerne, som sagde, ”kom nu, forsøg det da, op på hesten igen”. Som det nu nogle gange går med de stemmer, så tog den til i styrke og pludselig kom den ud af min mund i en samtale med min svoger. Så gik det hurtigt, vi blev meldt til og i næste nu stod vi klar til start.

Sikke en sæson! Jeg har fået ødelagt min sæson pga. at min krop ikke kan holde til det mit hoved gerne vil. Jeg har brugt rigtig megen tid til at lytte til kroppen, for at finde det rigtige niveau, som den vil være med på, men disse forhandlinger er ikke helt overstået endnu : )

Som i kan læse ud fra ovenstående, så har ”kroppen” dikteret mit aktivitetsniveau længe. Så det var da også et klart nej fra min side da min svoger og gode makker Tomas spurgte, om jeg ville med og prøve kroppen i forbindelse med Firma Multi Motion (FMM).

Stemmer i baghovedet

Der var dog en svag stemme omme i en gemt afkrog af min hjerne, som sagde, ”kom nu, forsøg det da, op på hesten igen”. Som det nu nogle gange går med de stemmer, så tog den til i styrke og pludselig kom den ud af min mund i en samtale med min svoger. Så gik det hurtigt, vi blev meldt til og i næste nu stod vi klar til start. Glæden var stor, nu skulle vi ud og køre igen, drengene var samlet og vi skulle nyde en hel dag sammen. Så var der en anden stemme der meldte sig, fra en anden afkrog ”du er et fjols, det holder du aldrig til, du ødelægger dig selv, og kommer aldrig igen”.

Så med de to stemmer i hovedet kastede vi os ud i startøvelsen, og heldigvis var jeg på hold med to gutter, hvis stemmer kunne overdøve min indre konflikt. Da vi så først var i gang, var der ikke tid til at lytte til stemmerne, der skulle læses kort og lægges taktik i forhold til de forskellige udfordringer under turen. Stemmerne kom frem i ny og næ og skiftedes med at have overtaget, men de fik ikke lov til at dominere, tvivlen var der hele tiden, men jeg var fast besluttet på at køre med omtanke, dog uden at holde alt for meget igen.

Ikke den eneste

Den indre dialog tror jeg mange kan nikke genkendende til. Jeg ved, at de andre drenge på holdet også har den inden i hovedet, måske ikke lige samme emne som mit aktuelle, men den er der et eller andet sted. Jeg ved, at Tomas havde fat i den, da vi var i gang med det lange orienteringsløb, og at Jari ikke ville høre til stemmerne de sidste par kilometer på den afsluttende MTB-O etape.

Faktum er, at vi havde et rigtig godt løb, hvor vi sammen kom gennem de udfordringer, vi blev stillet over for, og havde et rigtig godt flow i vores øvelser. Vi forsøgte at fokusere så meget som muligt på os selv og vores proces.

På vej mod sejren? Eller?

Det var dog meget svært, faktisk umuligt, at holde det fokus, da vi ved 4. sidste post på den afsluttende MTB-O pludselig var 4 hold samlet. Nu skulle vi køre klogt og være klar til at give gas på de rigtige tidspunkter. Vi strammede kæden lidt hen til den 3. sidste post, fik slået et hul, og vidste nu, at vi lå forrest til den højeste skammel på podiet……….... men pis vi kunne ikke finde den, vi stod lige der, hvor vi mente den burde være, men posten var der ikke…….!

De andre hold dukkede op og begyndte også at lede, vi tumlede rundt oven i hinanden, men uden held. Nye stemmer fik kraft i hjernen, skulle vi køre videre eller lede langs jernbanen??? Vi besluttede os for at lede videre, dog igen uden held. Da vi kom tilbage til det sted, hvor vi mente posten skulle være, var de andre ude af syne.

Skuffelsen var stor, øv nu var vi ude af løbet og konkurrencen om 1. pladsen. Det var for os kun én måde at tackle det på, ud i pedalerne med frustrationen. Vi fandt hurtigt de sidste 2 poster, og vi så, at vi var lidt foran det ene hold, men ikke noget at spore fra de 2 andre.

Bundgas uden stemmer

Den fik bundgas på vejen hjem til stjerne centrum og stemmerne i hovedet havde heldigvis ikke luft til at sige noget i den periode. Da vi kom i mål, var vi klar til at argumentere for, at posten ikke havde været der, og at vi havde været de første, og at vi ville have godt-skrevet tid ect. Så vi blev hurtigt tavse og fobavsede, da vi fik at vide, at der faktisk ikke var kommet andre hold ind…. Langsomt gik det op for os, at det så måtte betyde, at vi var de første inde. Vi ventede i spænding for at høre om de andre hold havde fundet posten……….. det havde de ikke!

Hvem bestemmer?

Vi havde kørt et rigtigt godt løb, vel disponeret, til trods for stemmerne i mit hoved. Så nu er det min plan at lytte til stemmerne, men ikke lade dem dominere. Kroppen kan mere end den tror, nok ikke så meget som hovedet vil. Men med den rigtige opbygning bliver jeg hele tiden mere klar. Så nu ser jeg og mine holdkammerater frem mod nogle gode træningspas i forberedelsen på udfordringerne i den næste sæson.

Stemmerne vil nok altid være der, der gælder om at kunne bruge dem positivt!!!

Tak til deltagerne Rolf B.H. Jakobsen, Jari Hansen, Tomas Riegels-Jørgensen
og beretningens forfatter Rolf B.H. Jakobsen

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Tomas Riegels-Jørgensen, 17-09-2013