Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Velkommen til Danish Adventure Race Cup

DARC er en adventure race cup for alle. Mix, herre, dame, challenge (kort) og master (lang). Find den kategori der passer jer, konkurrer imod ligesindede, se hvad I kan drive det til.

Lad dig og dit hold teste mod resten af den danske AR-verden. Se hvordan I kommer til at ligge på den danske rangliste. Kan I måske tage ”nogle skalpe” ved at udvise kontinuitet og vedholdenhed – krydret med stabile og måske overraskende resultater.

Kom på den danske rangliste

Hvert år vil cuppen blive kæmpet om og hvert år vil der være en ny rangliste. Hvert år stilles store præmier på højkant, selvom æren og kampen mod sig selv og andre nok er den vigtigste for de fleste.

  

DARC har fået sit eget logo designet af Boost Adventure og med foto af Martin Paldan.

Her er hvad I skal gøre for at være med
  1. Bestil en eller flere licenser online til jeres hold.
  2. Planlæg jeres deltagelse med listen over cuppens løb.
  3. Sæt jer ind i cuppens regler og læg jeres taktik.
Spørgsmål og svar

Hvad koster en løbslicens?
Licens til løbene er fortsat gratis! smiley.

Kan alle hold få licens?
Ja, eneste krav er at jeres hold eller forening er oprettet på holdoversigten her på Boost Adventure. Øverst på holdoversigten kan I se hvordan i hurtigt kan få oprettet jeres hold, hvis det ikke allerede er på listen.

Skal man "købe" licens til alle ligaklasser?
Ja gerne, men man samler kun point til den licens man på forhånd har oplyst løbsarrangøren om at man vil løbe under. Et hold kan frit bemande sine licenser og alle licenser deltager desuden i den åbne klasse. Dvs en Mix licens også kæmper mod herrerne.

Kan man flytte point mellem ligaklasserne, hvis man senere finder ud af at man hellere ville have løbet i en anden klasse?
Nej.

Kan man stille hold i flere klasser?
Ja naturligvis og man kan samle point til de licenser man stiller op med. Dvs et stort hold eller en forening kan have flere licenser i mix, herre eller dame klasserne.

Hvordan kan resultaterne i cuppen følges?
Der vil blive lavet oversigter løbende her på Boost Adventure og løbsarrangørerne forpligter sig til at levere resultater hurtigt.

Har du andre kommentarer eller spørgsmål kan du fyre dem af i Forum, hvor der er oprettet et hjørne til DARC.

.. og så afsted ud at kæmpe

 





Mød andre Adventure
 Racere på
Facebook