Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Møn. Smuk, selv i modvind!

  • RSS
06-04-2012

Selvom alting går galt, plejer de også at ende godt :) Vi havde ikke de bedste forudsætninger, vi deltog for at have det sjovt, vi kom, vi så og vi sejrede (eller i hvert fald i egne øjne).

 

 

Møns Klint Adventure Race 2012

Klokken er 3.30 om morgenen og ingen har sovet godt på vandrehjemmet nær Geocentret. For Mikael har trukket vejret så tungt, at man skulle tro, løbet allerede var startet for ham. Men man ser straks store smil på alle ansigter. Det bliver en god dag! Thomas har været så snarrådig og tage havregryn med mælk og sukker med til alle 9 personer. Vi stiller talstærkt op for Adventure Sport Delta i Vejle. 3 hold starter ud på Master om få timer og de skal få baghjul.. eller.. til min glæde har vi bestemt os for at løbet skal være et introduktionsløb for mig og vi skal hellere nyde de smukke omgivelser end tonse af sted.

Og starten er gået! Dagens prolog skal skille fårene fra bukkene ved et simpelt orienteringsløb i skoven og på stierne tæt på klinten. Med et kort per mand, altså tre til hvert hold, står det frit for leveren hvordan man vil hente posterne. Her testes altså både kondition og orientering i mørke.

Det er mit første AR. Men med mine år i Forsvaret og en solid form føler jeg mig klar på de værste strabadser, desværre viser det sig også at mit gåpåmod også bliver min undergang, men mere om det senere.

Jeg bliver sendt ud på halvdelen af posterne og kommer op til den første. Og her, 5 minutter efter løbets start, sker vores allerførste uheld. Nå ikke noget at gøre ved det, tænker jeg og tonser hovedløst videre igennem skoven, finder alle posterne i en ruf, undtagen lige post 12 som ligger.. tja ikke der hvor jeg ville have den, men heldigvis var vi 4-5 stykker der ledte efter den, så det tog jeg for gode varer.

Tilbage i målområdet hersker dejlig kaos. Jeg stiller mig ved cyklerne og venter på holdkammeraterne. Overalt bliver der læst kort. Det er først nu man må læse kortene til racet, så nu skal den veltilrettelagte Roadbook kodes sammen med kortene og valg skal tages. Tre etaper skal gennemføres i valgfri rækkefølge som et stjerneløb ud fra Geocentret før MTB etapen henover Møn begynder. Pff!! Ja ja de skal bare overstås og racet begynder først at blive spændende ved etape 4. Henover Møn. Eller gør det nu også det. Vi lægger ud med det skønneste orienteringsløb som er rigeligt langt. Ind igennem skoven i mørke, orientering på "middel/svært" niveau, ned ad bakker, op ad bakker, indtil vi rammer toppen af klinten og solen er stået op. Her bliver vi nød til at stoppe lige et øjeblik og nyde solopgangen som oplyser de hvide klinter. Hold da ferie det her er lækkert. Jeg har jo selvfølgelig taget kameraet med på racet så vi kan dokumentere den smukke natur og vores gåpåmod. Og bliver nu mobbet i stride strømme for at have efterladt det nede i tasken. Flot Lasse.

Men allerede her er vi ramt af uheld nummer to. Lars, holdets altid glade kaptajn, har problemer med maven og vores tempo er sænket gevaldigt. Desværre for Lars når han nok ikke at få det helt store ud af turen ned af trapperne og løbet på stranden langs klinterne. Forbandet. Hvorfor glemte jeg også det kamera! Og så den ventede rebaktivitet. Over den smukkeste kløft, et kæmpe indhak ind i klinten, skal vi trække os hen over en wire, nok en tredive meters penge. Jeg har rappellet, klatret og sprunget i faldskærm, så det er ikke noget problem. Men aldrig er jeg løbet direkte ud over en afgrund i fuldt firspring i så smukke omgivelser. Der var desværre ikke så meget tid til at nyde udsigten. For de andre fra holdet skulle til, og nede i venteområdet stod Team DareDevils og skyndte på os. De havde åbenbart travlt hehe ;)

Til trods for Lars maveproblemer fungerede holdet optimalt! Jeg selv tog navigationen, og med stor succes, på hele turen nåede jeg kun op på at skylde 500 strækkere (1 strækker pr. 100 meters bom), Jacob den altid glade latterkanin blev nådesløst sendt i alle retninger og op ad alle bakker når jeg var usikker på vores position eller postens beliggenhed. Med et stort smil og en joke til følge. Lars kom med opbakning og styring igennem Roadbook´en. Vi var sgu et godt team.

Ned til kano-etapen fløj vi! Op på skuldrene med den, vi hjalp alle tre med at bære og i et hyggeligt tempo gik vi ned mod søerne. Ned i den første, direkte over til den anden bred og ... nå nej, navigatøren havde selvfølgelig glemt alt om at finde vej, der var jo så smukt? så vi sejlede op ad bredden og fandt posten. Jacob havde insisteret på at have sin vandflaske med om bord. "Jamen Jacob vi kommer tilbage til samme landgangssted igen?". Det var lige meget. Så da vi kommer til sø nummer to, og ikke skal op samme sted som vi kommer i, lægger Jacob selvfølgelig sin vandflaske på bredden. Ja hvorfor ikke? Så den besluttede vi at hente på tilbagevejen, den gik heldigvis lige forbi. Selvfølgelig havde jeg glemt kameraet igen. I de smukkeste søer på Møn. Flot Lasse. Så der faldt et par jokes der også. Men det er først ved landgangen fra sø nummer to at navigatøren opdager dagens bommert (som viser sig at gentage sig senere igen). Jeg har nemlig ikke lige opdaget at den tvungne rute ophører i toppen af kortet og sø nummer tre, den største af dem alle, slet ikke er med på det kort vi har taget med? Så posten kunne ligge i hele søen og vi vidste absolut kikkert om hvor! Men til mit held var mine teammates ved godt mod, vi skulle da nok finde den post. Så et godt grin senere fandt vi posten og fandt vej tilbage.

MTB-O etapen var opsat på nogle af de smukkeste steder omkring og i skovene syd for Geocentret. Super fedt. Navigationen gik fint, humøret var højt og naturen blev nydt. Desværre blev det også enden på den konkurrencemæssige del af turen. Maven blev for meget for Lars, så han ønskede os alt held og lykke på resten af turen og Jacob og Jeg var overladt til Møns ubarmhjertige nåde.

Vi var triste over tabet af en god mand, men i engagerede. Nu skulle vi hente dem foran! Så 15 kilometer senere har vi hentet 2 hold! Wuhu. Og her kom det eneste store bom vi lavede. Der skulle skiftes imellem to kort, men i stedet for at "skære" kortet over, var kortene lavet med et par centimeters overlap. Hvilket blev fejllæst og da vi 10 minutter senere kører baglæns på ruten bliver vi overhalet af de samme to hold her. Damn. Men sjovt nok, lige bagved os, også kørende baglæns på ruten, var Hold 2 fra Delta Adventure Sport, vores andet hold, som havde overset dette overlap med lige så stort bom til følge. Så vi fik en sludder og kørte videre sammen. De havde også mistet en mand, Mikael, til en forvreden fod.

Okay, nu skulle Jacob og Jeg have hentet de to hold vi havde overhalet før. Ingen problem. Fremad gik det og vi var lynhurtigt oppe foran igen. To hold overhalet, fremad fremad. Og så punkterede min cykel.. Jacob der heldigvis har forstand på et Formel 1 skift af slange, fik bakset mit hjul af og på og videre var vi i fuld firspring. Men her blev vi overhalet af 4 hold lige pludselig. Inklusive vores egne klubmedlemmer.

Men fremad, fremad, ingen ko på isen vi var ved højt humør og hentede stille og roligt holdene igen og tog vores føring!! Imellem de fire bagerste hold som vi nok var del af hehe.

Inliner etapen var en velkommen adspredelse fra mountainbiken og korthuske / kompasgang gik som det skulle. På nær en ting. Kan i huske jeg i starten skrev at jeg havde uheld nummer 1 ? Man kunne faktisk godt kalde det uheld "nummer 2", for lige efter jeg har fundet den første post i prologen, ca. 5 minutter efter starten er gået, brister den boble af tynd mave som jeg har lidt af hele morgenen. Og ud i de stramme tights flyder en syrlig masse. Mit gåpåmod har ladet mig glemme alt om dette. Men på det her tidspunkt, ved starten på inliner etapen, har det her uheld opløst alt mellem mine ben og jeg har det som om der ligger 20 skarvesår oveni hinanden. Så det bliver en slags gåsegang efter kompasretninger. Og da vi når byen kniber sig en gevaldig mavepine ind også. Så hele by etapen i Stege bliver gået.. Langsomt.. Og her bliver vores "føring" endnu engang stoppet.

Jeg er hverken stolt over min beslutning ved uheldet på første post i prologen, jeg er heller ikke skamfuld? Det er jo noget der kan ske for enhver. Jeg er kun en erfaring rigere. Uanset hvad der sker på et Adventure Race, så brug lige to minutter på at få styr på sagerne, om man skal vaske sig, skifte sokker eller lige have lidt mad i maven. Super vigtigt.

At vi så også tabte kortet midt i skoven under kompasgang gjorde selvfølgelig kun tingene sjovere hehe. Fundet blev det og vi kom videre. Jacob holdt overraskende et højt humør til trods for kvalme og en behagelig bivirkning på hans træthed var at han pludrede løs som en anden hønsegård. Så jeg kunne glemme det dårlige lidt og høre historier fra de varme lande. Han havde også overtaget navigationen herfra. Jeg takker ham dybt for hans overskud og høje humør. Og var ikke andet for end at bide smerten i sig og komme videre. Og mavesmerterne gik over en times tid efter da vi var tilbage ved cyklerne. Om det var en god ting ved jeg ikke. Det gode ved mavesmerterne var at så glemte jeg alt om bagpartiet, men da jeg glemte alt om mavesmerterne kom fokus på de andre smerter igen. Ved ikke om jeg helst ville have pest eller kolera i den her situation :)

Nu var klokken også mange! Halvanden time til maksimal tid. Så vi besluttede os for at køre hjemad. Hjem til mad. Hjem til bad! Så laaaange 18 kilometer senere stod vi glade, ømme og fulde af gode minder fra Møn tilbage i mål. Tænk at voksne mennesker kan finde på at udsætte sig selv for sådan en omgang, uanset om det går godt eller dårligt er det jo ikke normalt, frivilligt at tonse af sted 12 timer i træk, samtidigt med at smilet står malet på alle deltagere! I er nogle fantastiske mennesketyper og jeg er glad for at være en del af fællesskabet! Nå ja og så var den 5. April, dagen for Møns Klint Adventure Race, min fødselsdag og jeg kunne ikke have fejret den på en bedre måde!

Tak for god tur Anders og tak til alle jer andre for godt engagement og højt humør!

 

Lasse.

 

Tak til deltagerne Lars Lagoni, Jacob Skovholm og Lasse Rasmussen
og beretningens forfatter Lasse Boyhus Rasmussen

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: rygsvømmer, 06-04-2012