Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Med piben i mundvigen

  • RSS
17-01-2012

Årets første solskinsdag havde valgt at indfinde sig til Merrel Kong Vinter 2012. Et løb der ligger perfekt i kalenderen til sultne racere. Mange gode hold havde derfor vendt snuden mod Helsingør for at finde Holger og i det hele taget for at finde rundt. Et godt løb, hvor Skandia med Bjarke og Søren A kørte fra os andre.

 

 

Kong Vinter 2012

Med slet skjult glæde havde jeg i lang tid set frem til årets første race. Det var 4 måneder siden sidst jeg havde været til race. Dengang Far Out i Blekinge. Nu gjaldt det imidlertid de nordsjællandske skove og sammen med Gammelfar i form af Bjørn Axelsen var vi trods dårlige hofter, knæ og fødder, sultne og opsatte på at konkurrere med nogle af de bedste danske racere og et par nobiliteter der var fragtet ind fra den anden side af Øresund i form af svenske FJS.

Racet startede med en god lang løbeetape på ca. 3½ time. Vi havde det meste af tiden kontakt med teten. Mistede dog kontakten til de to svenske FJS-hold og Skandia med Bjarke og Søren A lidt før vi ramte nordkysten og skulle coasteere ned mod Kronborg. Som regerende Island Explorer vindere, følte vi os dog lidt på hjemmebane i denne disciplin og i løbet af 400 m moleløb ved Kronborg hentede vi det meste af det tabte hjem.

Korv med mos i tårnet

Nede i Kronborgs kældre var racet tæt og vi tyede til lidt beskidte tricks. Da vi mødte svenskerne bildte vi dem ind, at der var gratis korv med mos oppe i slotstårnet. De forsvandt derfor hurtigt den vej. Bjarke der er temmelig madglad hørte det i forbifarten og efterlod Søren uden kort i den mørke kælder. Søren begyndte roligt at cirkle efter posterne for at begrænse tabet, mens Bjørn og jeg grinede lidt i skægget, delte en pibe, klippede posterne og forsvandt fra Kronborg mod første transistion med et godt forspring til de øvrige hold.

Det var rart at komme på cyklerne og vi trillede gennem skovene og klippede en håndfuld poster ned mod Snekkersten og de ventende kajakker. For alles velbefindede var kajaketapen rykket ned i Øresund for at undgå nordkystens bølger. Jeg tror de fleste hold var glade for det, måske bortset fra de kære svenske gæster der kom blæsende bagfra og forsvandt i horisonten indenfor 1 times tid. Jeg er lidt i tvivt om de virkelig havde fået sig et lunt måltid i slotstårnet, var arrige efter deres bom på Kronborg eller måske havde fundet de skjulte forsyninger af Fernet Brancha. Udover svenskerne padlede Roadrunners med Dr. Ond og Thea også forbi os i deres turkajakker.

Løbsledelsen havde på forhånd meldt ud, at der ville være Fernet Brancha til deltagerne. Det havde jeg set lidt frem til, da jeg under hele løbe- og kajakturen havde døjet med en hostende Bjørn i nakken. Den resterende del af racet besluttede jeg derfor at ligge mig i Bjørns baghjul for på den måde at undgå at få slimklatter i nakken.

Den første del af racet havde været lidt hårdt ved Bjørn, så da vi får muligheden for at dele os, vælger vi, at jeg skal cykle ca. dobbelt så langt som Bjørn før vi igen mødes. Samtidig vælger jeg at sætte tempoet lidt ned og køre nogle små omveje for at se på landskabet. På denne snedige vis får Bjørn sig en lille halv times hvil i transition, hvor han kan slappe helt af, da jeg samtidig har kortene for den resterende del af løbet i min taske. Meget snedigt synes vi selv. Bjørn er derfor vældig frisk, da vi fortsætter, mens mine fingre til gengæld er blevet så kolde, at jeg ikke kan få fingre i min mad. Heldigvis har jeg stadig smagen af Red Bull i hele kroppen.

Et oldtidskort giver os lidt overraskende problemer, selvom de fleste nok ville forvente vi ville have de bedste fortrin på denne front. Efter lidt frem og tilbage kommer vi frem til en udfordrende klatrepost. Jeg synes det tager evigheder at komme fra træ til træ på denne bane, men den er fint udfordrende. Har måske ikke så meget mening udover at klippe de højt placerede poster. Derefter et par poster på cyklen til en grusgrav, hvor vi kæmper os ned og op og ned og op og ned og op og ned og op til 4 poster til fods inden det er tilbage til klatreposten og checke ud. Et eller andet sted undevejs har vi lagt Roadrunners bag os, hvor også Topas med Torbjørn og Sheena hele tiden ligger og lurer et par minutter efter os. Det har de gjort hele dagen. Det er lidt anstrengene efterhånden med de der jyder.

Der er omtrent 15 poster til mål og vi tænker, at det måske er nu vi skal åbne for godteposen. Vi tager os tid til at nyde en lakridspibe undervejs og pege lidt af FJS mixholdet, da vi indhenter dem. Desværre har vi spist hele piben, da vi også vinker farvel til det svenske herrehold kort efter. I hvert fald halvdelen af vores hold kører nu oppe i nærheden af det røde felt. Dels i jagten på Bjarke og Søren (det lyder usandsynligt, men måske kunne vi indhente dem på cyklen, hvis vi pressede citronen), dels for at holde svenskerne og de irriterende velkørende Topas Travellers bag os.

Før målstregen deler vi de sidste piber og triller tilfredse i mål. Der venter Skandia ved et veldækket bord. Bjarke har ikke fået spist det hele endnu. Det må være champagnen der har taget de 25 min. at skylle ned. Et kvarters tid senere ruller FJS herrer ind på 3. pladsen efterfulgt af FJS mix og Topas Travel indnfor 2 minutter. Hvor usandsynligt det end lyder lavede Torbjørn sin måske første fejl ved sidsteposten og mistede der 1. pladsen i mixrækken og måtte for andet år i træk tage til takke med en andenplads. Ligesom jeg selv i øvrigt.

 

Foto: Martin Paldan

 

Tak til deltagerne Bjørn Axelsen og Janus Høhne
og beretningens forfatter Janus Høhne

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Janus Høhne, 17-01-2012