Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Om Marathon Løb

Der afholdes over 800 marathonløb i verden

Marathon er en udholdenhedssport, hvor udøverne skal løbe knap 42 km non-stop. Marathon er den længste løbedisciplin ved OL, VM og EM. For at vinde skal distancen gennemføres på lidt over 2 timer, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på næsten 21 km i timen.

De fleste løber dog ikke et marathon for at vinde det, men for at opnå personlige mål, der for mange alene handler om at gennemføre. Ifølge en undersøgelse gennemført i USA i 1995 er den gennemsnitlige marathon tid for mænd på 4 timer og 32 minutter og for kvinder 5 timer og 6 minutter.

Et andet typisk mål for en marathonløber er at gennemføre et løb indenfor en bestemt tid, hvor den ikke rutinerede løber ofte har et mål om at gennemføre indenfor 4 timer, mens mere drevne løbere har de 3 timer som en magisk grænse.
 


Med den rette træning kan alle uanset alder, facon og størrelse gennemføre et maratonløb. En nybegynder bør dog gå til opgaven med både ydmyghed og respekt.

Uanset hvem man er, så kræver træning til et marathon en stor portion tålmodighed og vedholdenhed, der typisk indebærer daglig eller næsten daglig træning med løb på mellem 50-80 km eller mere om ugen.

Få overblik over internationale marathonløb i Boost Marathons kalender.

Halvmarathon er en sport i vækst

Halv marathon har ikke overraskende en distance på halvdelen af et marathon, altså 21,097.5 km. At løbe et halvmaraton er en sport i vækst, formentlig fordi der er tale om en udfordrende distance, der ikke kræver samme dedikation som marathon. Det var den hurtigst voksende løbstype i USA i 2008.

Halv marathon afholdes typisk samme dag som marathon og benytter delvist samme rute. Det største halv marathon, der har været afholdt til dato er Broløbet mellem København og Malmø med 79.710 afsluttende løbere i 2000. 

Få overblik over internationale halvmarathonløb i Boost Marathons kalender.

Ultramarathon begynder som regel ved 50 km

Utramarathon er længere end marathon og begynder som regel ved 50 km. Der er ingen øvre grænse, og løb kan således vare op til mange dage i de mest ekstreme tilfælde. Reglerne tillader derfor også, at løberne tager de pauser, de finder nødvendige til at spise, drikke, hvile sig eller sove, hvis løbet er tilstrækkelig langt.

Der er to typer af løb - et, hvor løberne tilbagelægger en bestemt distance og et, hvor løberen løber så langt det er muligt indenfor en given periode. Etapeløb er et tredje område indenfor denne sport. 

Find et par bud på danske og internationale ultramarathons samt andre ekstreme løb i Adventure Race kalenderen.