Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Korte ben giver bedre orientering

  • RSS
17-05-2012

Min gode ven Wiki siger, at et cirkus oftest er omrejsende artister, der optræder med eksotiske dyr med indlærte numre, akrobatik og klovnenumre. Dette er tæt på en god beskrivelse af Cirkus Spang. Denne gang gik rejsen til Nordisk Challenge, de eksotiske dyr bestod af 3 CUBE cykler, den ene mere eksotisk end den anden. Akrobatik skulle der nok komme noget af, for mon vores eksotiske dyr var tæmmet nok inden start?

 

 

Cirkus Spang bestod af mig (Sarah) som navigatør til fods, far (Søren) som navigatør på MTB og min tvillingebror (Simon) som motor og min personlige sko-bærer. Nordisk Challenge var mit andet adventurerace og første på så lang en distance, Simon havde aldrig prøvet det før og Far havde efterhånden en del rutine i bagagen (måske fordi han er gammel?), dog var det hans første løb som kortfører på MTB.

Lørdagens familietur

Starten gik kl. 05.00 med et "kortere" o-løb. Første post gik hurtigt - vi fulgte bare de andre! Anden post var straks meget sværere og med mig på kortet meldte den første nervøsitet sig. Var vi allerede blevet væk i skoven så kort tid efter start? Nervøsiteten faldt igen, da 4-5 andre hold dukkede op i samme område og ledte efter samme post - helt ved siden af kunne vi ikke være. Jeg fortrød næsten, at jeg havde sagt ja, til at være navigatør til fods, for hvis alle poster var så svære, så blev det et meget langt løb. Yes. post 2 dukkede op og så var det videre. Første bakke i sigte og med en postbeskrivelse der hed "høj", var der ingen vej udenom. Op af skulle vi og det blev ikke eneste gang i dette løb.

Med en skridtlængde og frekvens svarende til hobbitternes, var tempoet sat fra start - mit tempo - lavt! Og når man løber langsomt, må man prøve at hente de andre på orienteringen. Jeg har nu løbet orienteringsløb i 6 måneder og havde allerede inden løbet sat krav om, at jeg ville stå for minimum 50 % af orienteringen, for at lære så meget som muligt. Aftalen blev hurtigt, at jeg skulle stå for alt orientering til fods, mens far skulle stå for orienteringen på MTB. Jeg rammer måske ikke posten lige på hver gang, men jeg kommer tæt på hver gang - og så må vi søge lidt. Jeg tror ikke, at vi løb fra nogen hold, men jeg tror til gengæld, at vi orienterede os fra nogen af dem. For hold foran os, dukkede nogen gange op for at overhale os igen :)

Ingen vej uden om, kun op over

Tilbage til start, MTB-O kort udleveret og så var det ellers af sted. Vi rammer bunden af Himmelbjerget, hvor der står en masse cykler - mystisk, vores kort sagde ikke noget om, at vi skulle stille cyklerne. Men to meget overbevisende officials fortalte, at vi lige skulle løbe op på toppen og klippe en post, så ingen vej uden om. Videre på MTB, hvorefter vi endte ved Knudsø. En masse hold var i fuld gang med kano, men der var ingen kanoer ledige, så vi blev sendt på Ry-ræset. Med postbeskrivelser som fugtig bund, top og udløber ventede der os en ordentlig gang bakketræning. Av av. ingen vej uden om, kun op over.

 

Tilbage til kanoerne, men ingen kano etape til os. Vinden havde taget til og der blev vurderet, at det var for farligt at lukke flere ud på vandet. Tak til vejret, for jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg blev lettet over den aflyste kanoetape..

Videre med MTB-O til Svejbæk. Inden vi nåede Svejbæk skulle vi bl.a. lige over Bryggebjerg og hente en post: Bryggebjerg var i sig selv ikke så hård, men vejen dertil var meget spændende. Vi mødte 3 andre hold ved et lille stikryds. Alle mand af cyklerne og 4 hold med cykler på nakken og højt humør travede mod toppen af en smal trappe.

Ved Svejbæk fulgte en kort passage med kano og cykler inden endnu et MTB-O. Første del gik rigtig hurtigt, kortet blev vendt og postbeskrivelsen Karoline Amalie Høj dukkede op. Puha, hvis nogen er cyklet op af den, tager jeg hatten af og bøjer. Selv uden cykel havde den været hård, så med cyklen på slæb, kan I selv forestille jer resten.

En hurtig beregning på tiden under MTB-O på vej mod Stjernecentrum (SC), så ikke lovende ud. Allerede nu, ville vi ikke kunne nå det hele. Så på vej mod SC besluttede vi ikke at løbe det O-løb, der var derinde, for vi ville hellere prøve de andre discipliner. Da vi ramte SC, havde vi allerede været ude i over 9 timer med MTB og løb, så vi glædede os til at prøve nye aktiviteter. I SC var O-løbet blevet slettet for alle Masterhold pga. af tiden, så den slap vi for at vælge fra :D

Stjernecemtrum

Første disciplin blev coasteering. Frygtede den allerede hjemmefra, da jeg godt vidste, at koldt vand ville slå mig ud af den. Og det gjorde det desværre også. Vi overvejede et kort øjeblik, da vandet sneg sig ind i våddragten at "opgive". Beslutningen var min! Men jeg ville gerne rafte, så vi fortsatte i det kolde vand. Jeg fortryder en smule mit valg, for det ødelagde mange timer af mit løb. Jeg blev slået helt ud af den. Med en elastik spændt i svømmevesten, mens Far oksede af sted, holdt jeg fast i min svømmevest, plaskede lidt med benene for at undgå de faldt af og lukkede øjnene og ønskede mig et andet sted hen. Efter alt for længe i det kolde vand kom jeg ikke rigtig i gang igen. Resten af coasteering foregik gående. Kroppen ville ikke løbe, den savnede min dyne, som lå hjemme i sengen og kaldte på mig. Det kunne have været en rigtig fed etape, men mig og koldt vand er bare ikke gode venner. Rafting var sjovt, men for første gang under dette løb tænkte jeg, at den godt måtte have været endnu længere. Tilbage til SC kom vi, men meget kolde. Af med de kolde våddragter og på med tøjet.

Juhuu. Klatring stod på programmet, nu skulle vi ud og lege. Vi gik i rask tempo over til klatreaktiviteten, kroppen var ikke klar til at løbe endnu. Vi havde nu været i gang i 12 timer. Ved klatreaktiviteten blev vi hurtigt sat i gang. Legebarnet kom op i mig og for en stund glemte jeg kulden og den trætte krop. Jeg glemte hurtigt, at jeg bare skulle klatre til toppen, begyndte at tænke i fede bevægelser og pludselig var jeg oppe. Hvis man fik point for stil, havde jeg vundet denne aktivitet :D. Tilbage til SC og nu 1,5 time til luk. Vi kunne ikke nå det hele med 3 aktiviteter tilbage. Vi valgte MTB fra, det havde vi alligevel prøvet en del :) Labyrinten blev den næste. Det gik forholdsvis hurtigt, selvom vi i første omgang havde et enkelt tal forkert. Sidste etape i SC blev bysprinten. I gående/luntende tempo med stive ben kom vi hurtigt gennem denne og var tilbage i SC kl. 19.15, et kvarter før luk. Nu skulle vi bare hjem. Eller vi skulle lige finde et par poster på vejen. Hurtigt kom vi på cyklerne og tempoet var højt, men allerede Post 1 drillede, da vi kom derud. Vi stod på den forkerte side af Brillerne og fik derfor lidt ekstra kilometer og gratis træning i benene. Post 2 gik hurtigt (måske fordi vi havde været der før) og så blev post 3 væk midt i kortvendet. Narrede af, at målestokken ikke var det samme, havde vi svært ved at finde post 3. Uret tikkede og klokken nærmere sig 21. Jeg ville nå målgang inden kl. 21, så efter for tredje gang ikke at finde post 3, besluttede jeg på holdets vegne, at vi skulle køre mod post 4 og vende næsen hjem - så det gjorde vi. 20.50 kom vi en mål til klap på skulderen og rosende bemærkninger.

Jeg takker Simon og Anton for et rigtig fedt løb, for på trods af mange bakker og koldt vand, nød jeg det :) Dette bliver absolut ikke det sidste adventurerace og selvom kroppen er træt i dag, glæder jeg mig allerede til næste gang :)

 

Dette er hvad mig og min familie laver, når vi hygger på en lørdag :)

 

Tak til deltagerne Sarah Spang Hansen, Simon Spang Hansen og Søren Spang Hansen
og beretningens forfatter Sarah Spang Hansen

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Sarah Spang Hansen, 17-05-2012