Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Kong Vinter: Experienced by Team Electric Flash Freeze

  • RSS
21-01-2012

Planen inden Kong Vinter 2012 var at tage alle poster. Vi skulle selvfølgelig prøve at holde et godt tempo og lade være med at bomme for meget. Men målet var at tage alle poster, også selvom det måske kom til at gå lidt langsomt. Og det kom til at gå langsomt. For efterhånden som natten gik og flere og flere af vores elektricitetskrævende devices såsom gps-ur og pandelamper gik ud, røg tempoet ned. Den eneste lyskilde der virkede upåklageligt hele natten igennem var min Hello Kitty-diodelygte (se billede) der leverede lys til de sidste 2-5-timers mtb-o (som sagt gik uret ud)...

 

 

Det startede ellers ret godt: De små 35 km o-løb blev gennemført, jeg fik lov til at være i Bubber-snor efter Juggernaut det meste af vejen og posterne blev fundet uden de store problemer.

Tilbage ved cyklerne skulle der lige skiftes en slange inden vi kunne komme af sted, og så gik det ellers også derudad. Der var lidt småbom på vejen mod "To split or not to split", men ikke noget der slog os ud. Ved skiftet skulle det gå stærkt, vi fik lys på og delte banen op og aftalte hvor vi skulle mødes.

Det var så først da vi mødtes igen vi fandt ud af at vi kun havde fået delt halvdelen af banen, så resten endte vi med at tage sammen. Ikke fantastisk effektivt, men vi har nok også tænkt skarpere på andre tidspunkter i vores liv. Humøret var på dette tidspunkt temmelig lavt, Juggernauten kunne nærmest intet se med sin lygte, som til gengæld også sad utrolig dårligt. Samtidig var min pandelampe ved at gå ud, så det andet sæt batterier kom i, og tanken strejfede mig at et ekstra sæt batterier mere nok ikke ville have vejet så meget i rygsækken...

Turen gik videre til klatring, med navigation på det gamle kort. Første post fandt vi perfekt og jeg var på det tidspunkt ret stolt af mig selv og mine evner som kortlæser. Det gik over igen, da vi havde rodet rundt i et sommerhuskvarter i ca. 1½ time og konstaterede, at vi havde passeret post 72 tre gange, før vi opdagede den. Og det var nok deromkring (eller måske 2 timer tidligere), det ville have været smart lige at bruge to minutter mere på at spise noget mad, kigge i roadbooken og måske finde næste kort frem. Det var naturligvis ikke det der skete. Vi kørte direkte videre mod klatreposten, stadig på det gamle kort og væltede lidt rundt i skoven inden vi blev reddet af en mindre projektør fra toppen af et træ der, som vi rigtignok gættede, var noget klatring.

Så kravlede vi til vejrs og kom igennem med nogle, i hvert fald for mit vedkommende, temmelig slatne arme. Til gengæld kom der en masse mad og Red Bull indenbords, vi fik byttet pandelamper og moralen på holdet var igen høj. Tanken var at jeg bare skulle kunne se kortet, og så var det Juggernaut der skulle køre forrest, sætte tempoet og se hvor stien og posterne var.

Det fungerede rigtig glimrende et godt stykke vej, indtil min lampe gik fra at lyse lidt til slet ikke at lyse. Da jeg samtidig var ved at være lidt mør efter 15-18 timers navigation (igen, uret var jo gået ud) og et madindtag der generelt havde været alt for lavt, fik Juggernaut også kortet og så skulle jeg bare følge efter.

Hello Kitty

Og det var her Hello Kitty trådte i karakter! Monteret på styret og vinklet ret meget nedad kan den faktisk oplyse stien op til en meter frem foran forhjulet og hvad mere har man brug for? På denne måde gik det så langsomt men sikkert rundt til de resterende 10-15 poster.

Vi sluttede med en spurt det sidste kendte stykke tilbage til mål, hvor vi var kl. 05:59. 20 timer efter start og med 93 af de 94 poster stemplet (vi endte med at skippe en enkelt valgfri post) var vi egentlig ret stolte af os selv. Og meget glade for resterne af suppen og æbleskiverne.

Foto: Martin Paldan/Kong Vinter

 

Tak til deltagerne Mads Slott Maarlev as Juggernaut
og beretningens forfatter Bodil Pallisgaard

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Bodil, 22-01-2012