Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Jinxed kanoetape og hvordan 20 km inliners bliver til 7

  • RSS
09-04-2012

Efter nogen debat om hvilken distance der var den rigtige - challenge var jo for begyndere, men vi var jo ikke rigtig i form til master - besluttede Alice, Heidi og jeg at holde fast ved mastertilmeldingen, og drog forventningsfulde til Møn onsdag aften.

 

Rollerne havde vi styr på - troede vi. Alice er klart bedst til at orientere, Heidi er stærkest på inliners, og jeg er bedst løbende. Så da starten gik kl 05.07 torsdag morgen (f., det er tidligt) og viste sig at være et "del jer op" orienteringsløb, blev jeg naturligt sendt på den længste løbetur. Det gik også fint, der var masser af andre lygter i skoven, så posterne blev nemt fundet, og vi fik resten af kortene udleveret. Og det var så den rolle, vi havde glemt at tage højde for: Hvem har styr på alle kort, klippekort og roadbook. Der gik lidt for meget tid i løbet af dagen med: Hvem har.? - og det burde vi alle 3 være for erfarne adventure racers til ikke at have styr på. Men så måtte vi lære det på den hårde måde.

 

1. del af løbet var et stjerneløb med 3 etaper i valgfri rækkefølge. Vi besluttede at tage kanoetapen først, men den skulle vise sig at være vores onde ånd. De først ankomne hold kunne nemlig ikke læse, så i stedet for 2 pagajer havde de taget 3 med ud, hvilket betød at der ikke var nogen tilbage til os. Tilbage til skiftezonen, og ud på MTB-O. Det gik uden problemer, Alice havde fint styr på orienteringen, og posterne blev klippet uden besvær. Undervejs stod solen også op over klinten, så lige pludselig kunne jeg se meningen med galskaben - der er fantastisk smukt på Møn!

 

Tilbage besluttede vi at forsøge kanoetapen igen. Den viste sig at bestå af mere kanoslæb end kanosejl - og her kunne vi virkeligt mærke at vi var et damehold og ikke et mixhold. Sådan en kano er tung! Det blev heller ikke bedre af, at vi opdagede at vi manglede kort over sø nummer 3, så Alice måtte tilbage og finde ud af hvordan vi kom derhen mens Heidi og jeg slæbte videre. Efter 1. sø slæbte Alice og jeg, mens Heidi kiggede på kortet - og kiggede forkert, så vi fik gået 300 m i den forkerte retning med en kano på hovedet! Herfra gik det dog som det skulle, slæb og ro, slæb og ro, og så slæb tilbage til start.

 

Vel overstået kanoetape, og ud på orienteringsløb. Igen orienterede Alice som en ørn, og vi kom fint igennem posterne. Ret godt gået, specielt fordi det ikke var nem orientering - masser af højdekurver, men ikke så mange andre kendetegn at gøre godt med. Blandt andet var der et langt, meget smukt stræk langs stranden, som næsten retfærdiggjorde at vi skulle op ad 475 trappetrin bagefter.

 

Sidste post var i et vandreservoir, hvor jeg lige nøjagtig ikke havde lange arme nok til at kunne nå fra trappen, så jeg måtte i vand til livet for at kunne klippe posten.

 

Tilbage til start fik vi hurtigt pakket skiftezonen ned, nu ventede "Møn på tværs", en lang MTB-etape, hvor Alice´s træksystem kom til sin ret. Jeg kom på slæb på de lange stræk, men først måtte vi lige forbi rebaktiviteten og ud over kanten. Her mødte vi også det andet damehold på master, men de havde klatret, så de fortsatte. Jeg prøvede at argumentere med at jeg var ovre sidste år, men det talte ikke, så over skulle vi alle 3. Det kom vi også, selvom jeg tror jeg brugte alt det sukker jeg havde i kroppen på én gang af bare skræk.

 

Dameholdet mødte vi dog igen på 2. checkpoint - Alices evner som navigatør var endnu engang en fordel. Vi forlod 2. checkpoint ca. samtidig med dameholdet, 5 poster på korthusk og med rulleskøjterne på nakken. Vi kom lidt hurtigere igennem korthusk-delen og fik inliners på, og så kom træningen til sin ret: Vi havde lavet et "tog" med Heidi forrest, mig i midten og Alice til sidst, så hun kunne orientere, og det gik fint. Vi fulgtes mere eller mindre med dameholdet og et andet masterhold rundt, indtil midt i Stege by, hvor rulleskøjterne kom af, og vi løb rundt til et antal poster i byen.

 

Alice fik os fint rundt, og vi nåede broen over Stege nor først, og det er så her, at 20 km inliner etape på magisk vis blev til 7. Jeg er ikke nogen ørn på inliners, og i roadbooken kunne jeg se, at vi kun skulle hente 1 post på turen rundt om noret. Så jeg foreslog den korte tur tilbage til checkpoint 2, men da Alice sagde at der ikke var så langt, kun ca. 7 km, og Heidi lovede at hun nok skulle trække mig, så tog vi afsted på de længste kilometer i mit liv! Efter vi kom ud af byen var det fin, lækker asfalt hele vejen, men der var langt, og benene kunne godt mærke at vi havde været afsted i 10 timer.

 

Vi fik sat det andet damehold med ca. et kvarter på inline-distancen, og tilbage i checkpoint 2 ventede cyklerne og den lange tur hjem. Her var vi alle trætte og med bly i benene, men efter cocio og rugbrød var vi klar til at tage derudaf. Alice orienterede sikkert, og vi nåede alle poster på vej hjem - også den smukke, men stivbenede gåtur langs stranden til Klintholm havn, hvor vi høstede mere end ét smil fra de lokale.

 

Sidste post inden mål var en afstikker til en bunker, hvor jeg hang i bremsen igen: Der var ikke mere energi i mig, om det ikke var klogere bare at vakle i mål? Men nej, bunkeren skulle findes, så op ad bakken kom vi, og efter en lille smule bøvl og begyndende panik fandt vi nedgangen og Alice fik klippet.

 

Så var der heldigvis kun 500 m hjem derfra, for jeg var så flad at selv på træk kunne jeg ikke cykle op ad den sidste bakke, men måtte vakle op. 17.50 nåede vi målet, trætte men superstolte over at have gennemført så langt et løb i så fin stil. Placeringen kender vi ikke endnu, men solidt i midten af feltet er et godt bud.

 

Tak til Anders for et superfedt løb i det fedeste terræn, og tak til Alice og Heidi for super teamwork undervejs.

 

Tak til deltagerne Heidi Larsen, Alice Lund Profitlich, Karen Sejrsgaard-Jacobsen
og beretningens forfatter Karen Sejrsgaard-Jacobsen

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Karen Sejrsgaard-Jacobsen, 4/9/2012