Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Hvad laver jeg her?

  • RSS
16-05-2012

"Hvad laver jeg her?" Det er nok et spørgsmål alle, der har forsøgt et par gange ud i Adventure Race verdenens herligheder har stillet sig selv eller nogle af de andre på holdet. Situationerne hvor spørgsmålet kommer op kan være meget forskellige. Jeg var så heldig at kunne få lejlighed til at stille mig selv dette spørgsmål en del gange under dette års Nordisk Challenge.

 

 

"Hvad laver jeg her?" er en tanke der til tider ofte er dukket op, når jeg med kortet i hånden, let kløende på hagen prøver at finde ud af, hvor vi egentlig er på kortet, når vi kan konstatere, at vi bestemt ikke er lige dér, hvor jeg troede vi burde være... posten burde ligge lige her...... ,men det er egentlig ikke den situation af "Hvad laver jeg her?" Som jeg vil dele med jer i denne omgang. Nej, det er situationen, hvor motivationen forsvinder, og det virker helt formålsløs at befinde sig dér, midt ude i skoven, det er koldt, klamt, beskidt, jeg er sulten og burde egentlig også bruge tiden sammen med børnene, slå græs eller lige komme ajour med nogle arbejdsopgaver!!!!

Det er den vinkel af "Hvad laver jeg her?", som vi måtte håndtere i denne omgang. Det er pudsigt som det mentale mindset kan svinge og i den grad have direkte indflydelse på den fysiske præstation. Vi har oplevet det på holdet et par gange, at når den ene går ned blomstrer en af de andre op.

 

Forberedelser og målsætning

Som beskrevet før i tidligere løbsberetninger er vi jo et hygge hold af familie fædre, som netop tager af sted for at prøve grænser. Vores udvikling som hold har været positiv og fremadrettet. Hver gang vi som hold har nået grænsen, har vi forsøgt os med at udfordre den igen næste gang. Stille og roligt har vi på den måde fået bygget ovenpå og er blevet et bedre AR hold. Fra AR konkurrencer af mere tivoli-præget karakter til de lidt længerevarende og udmarvende. I år har vi så tage springet og forsøgt os på indtil videre to løb på masterdistancen. De to løb har i højere grad end før været præget af svingninger i motivationen og spørgsmålet "Hvad laver jeg her?"

 

I dette år Nordisk Challenge kunne vi kun stille med to ud af de tre, der er på teamet. Arbejdet havde lagt sin klamme hånd på struben af tredje manden og holdt ham fast, som de lønslaver vi er. Men det skulle ikke holde os to andre tilbage, som havde fået udgang i forhold til vores forpligtelser på hjemmefronten.

Dagen for selve løbet kom, og vi havde fået talt målsætning igennem og var så klar, som vi kunne blive. Målet var et rigtig godt flow, ikke køre for hårdt på men holde os i gang og tage skiftezonerne i bevægelse. De to tilbageværende på holdet matcher hinanden godt fysisk, så det skulle udnyttes.

 

God start

Vi lagde fornuftigt ud på det første O-løb og kom ind i en god rytme med gode vejvalg, altså da vi var kommet ud af den indledende lemmingeffekt, hvor alle løber rundt efter hinanden. Det var dog meget tydeligt fra start, at arrangørerne havde ment det seriøst, da de havde proklameret, at bakketræning nok var en rigtig god ide.... Den type træning kan være udfordrende at dyrke, når man bor på den jyske vestkystJ

Godt tilbage ved start gik den ud på MTB-O, og vi var placeret et sted i midten, hvilket er rigtig godt i forhold til vores formåen. Turen gik godt, vi fik igen lejlighed til at komme op og ned i den dejlige natur. Vi talte om, at nu måtte ruten da snart ikke kunne finde flere bakker, vi skulle op ad, men det skulle vise sig, at blev meget klogere senere..

 

En orienterings-"Hvad laver jeg her?"

Til sidst på MTB-O laver jeg en orienteringsfejl, hvor jeg vælger at stole mere på et skilt end på kortet og havner i en orienterings-"Hvad laver vi her???", men vi får fundet tilbage igen, dog med tab af tåbelige minutter til følge. Vel ankommen i Ry står den nu på en tur i Kanoen, Endelig var der udsigt til en "vandret" tur. troede vi da, for selv på vandet havde arrangørerne sørget for bakker. Det blæste en stiv vind, og der skulle knokles i kanoen for at komme turen rundt. Kano etapen blev også lukket umiddelbart efter vi gik ud, det var vist noget med, at turen blev for "kuperet" til, at det kunne forsvares, at alle kom godt igennem. Der var nogle af de mere rutinerede hold der måtte tage turen ned ad bakke i det kolde element. Så arrangørernes vurdering om at når disse hold havde problemer, så ville også nogle af de mindre rutinerede hold få det, var efter min mening helt rigtig. Det var en rigtig hård tur, som krævede styrke og teknik, og flere gange havde vi fornemmelsen af at stå helt stille og ikke komme fremad.

 

Krise under optræk!

Efter kanoetappen stod den på et kuperet O-løb omkring Ry. Vi fik igen mulighed for at komme op og ned i landskabet, og stilheden på holdet indfandt sig. Et typisk tegn på at der er en lille krise under optræk. Det skal lige nævnes, at i starten var det ikke så stille, fordi min tænder klaprede som kastagnetter. Jeg havde fået en del vand under kanoturen, og vinden havde da sørget for, at min kropstemperatur var kommet noget ned. Så jeg var glad for, at den stod på løb, og at vi ikke skulle direkte ud på cyklen igen.

Nå ud i bakkerne gik det, vi fik hurtigt talt om, at det var vigtigt ikke at få unødvendige højdemeter i benene og orientere sikkert, så hellere bruge lidt mere tid på at kigge kort frem for at fræse op og ned. Vi havde et godt og sikkert løb. Vel tilbage ved cyklerne fik vi udleveret kortet til det efterfølgende MTB-O.

Dette løb var noget længere end vi havde forventet. Så tanken... "Hvad laver vi egentligt her?" begyndte at snige sig ind i de små hår i nakken. Vi havde estimeret, at vi ville være i Stjernecentrum ca. 1½-2 timer efter de forreste på distancen. Arrangørerne havde proklameret, at de første hold ville være der omkring kl. 10. så vi havde et bud på, at vi ville være der omkring middag. Her kommer vores manglende rutine på denne distance så til udtryk. Planen ramler og det snigende spørgsmål, hvad laver vi egentligt her, bliver i løbet af denne MTB-O forstærket. Gang på gang bliver vi ellers beæret med smukke post placeringer rundt om på diverse udkigsposter, men overskuddet var der ikke længere, og spørgsmålet voksede støre og større og blev til sidst så råbende stort inde i hovedet på min trofaste makker og det måtte ud og italesættes.

 

Kender I det?

Vi havde været stille længe, jeg kunne godt fornemme, at det ikke gik så godt, og at humøret var på vej ned. Jeg forsøgte mig med, "er her ikke fedt" og "sikke en fed nedkørsel", det hjalp ikke meget. platte vittigheder kunne heller ikke rigtig gøre noget ved stemningen. Så jeg forsøgte mig med, "at det er lige derfor, vi er her, nyd krisen.. mærk at du lever". Men det var ikke det rigtige der blev sagt. Tilbagemeldingen var klar, "jeg synes ikke der her er sjovt."

Samtidig rumsterer spørgsmålet også i mit hoved "Hvad laver jeg her???" I denne situation kan jeg godt bruge et par gode råd fra jer "kolleger" derude, hvad kan jeg gøre, hvordan kan vi komme oven på igen. Vi kom stadig fremad, og vi forsøgte at fejre den enkelte post, men det er svært at holde en fest selv, specielt når Hvad laver jeg her? Er så smittende. Jeg måtte for alt i verden ikke vise at jeg lod mig påvirke. Resultatet kunne være at vi stoppede ved den næste kro og gik i ly. Nej for alt i verden vil jeg ikke give op nu, vi har fået den mulighed at stikke af fra hverdagens pligter og komme ud og lege i mudderet, så det skulle nydes, forsøgte jeg at sige til mig selv. Min trofaste lidende makker forsøgte jeg at hjælpe så meget som muligt. Det hjælp så ikke lige, at mit hoved var fyldt med disse tanker, så jeg kom ud i en orienterings-"Hvad laver vi lige her?...".

Ja, vi var kørt alt få langt og måtte tilbage igen for at finde den rigtige vej op til posten. Ikke just det som stemningen på holdet havde brug for. En klassiker når tankerne løber af med mig, så mister jeg fokus på nuet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når der er orientering det drejer sig om. Vi forsøgte at tale om det, vi kunne jo ikke lige frem sætte os ned med en kop the. Men vi satte tempoet ned og forsøgte at finde frem til, om vi kunne gøre noget anderledes.

 

Acceptere krisen og komme igennem den?

Det gode resultat kommer ikke tilfældigt, det kræver, at vi håndterer situationen og får det bedste ud af situationen, og de kompetencer vi har. Vi forsøgte at fokusere på en post ad gangen og så frem til den forestående vandpassage. Vandpassagen fyldte meget i mit hoved, jeg havde før skulle krydse Gudenåen netop der i forbindelse med eXtrem maraton og var gået noget så kold efterfølgende, så jeg forsøgte virkelig at køre mig selv op til en revanche. Da vi kom frem til Ålekrogen, blev vi glædeligt overrasket. Vi skulle ro over med alt udstyr.

 

Stemningen letter

Stemningen lettede, og jeg fik i denne omgang ikke igen brug for mine kastagnetter, kulde sjokket udeblev. Vi bevægede os støt fremad mod SC, det gik egentlig godt, men stemningen var dog stadig lidt trykket. hold da op hvor der dræner overskuddet. Her kunne vi godt have brugt vores tredje mand, som er verdensmester i at rejse sig op, når han er faldet! Han har gennemgåede mange personlige udfordringer og har i den grad vist os gang på gang, at han kan æde sig selv trods manglende fysisk træning.

Lige her midt i krisen havde vi i den grad brug for at løsne op og se det positive, men der var svært og hårdt arbejde.. men vi gjorde det. Vi komme igennem videre til SC, hvor der var lagt op til nogle helt andre og meget mere afvekslende aktiviteter. Spørgsmålet i baghovedet blev stille for en periode. Det var meget tydeligt, at planerne ikke måtte formuleres længere end lige til næste opgave. Ikke noget med at tale om for mange af sløjferne ad gangen. Fokuser på én aktivitet og gennemfør den.

 

Den fysiske træthed melder sig

Stille og roligt fik dagens aktiviteter også sat sit præg på vores fysisk formåen... ja vi blev godt og grundigt trætte, og det fysiske overskud svandt ind.... fedt.. nu var vi både fysisk og psykisk på grænsen, det var derfor vi var kommet. Vi holdt os i gang - løbet blev til jog for så at blive til kapgang. Men vi stod på intet tidspunkt stille!

 

Afsluttende valg og temposkift

Til sidst stod vi med valget om at køre ud på MTB-O og gennemføre så meget vi kunne nå eller vende næsne mod mål. Faktum var, at vi ikke kunne nå hele MTB-O. Vi var ikke i stand til at sætte os op til kun at gennemføre noget af MTB-O´en i SC, så vi vendte skuden og satte sejl med mål. Pudsigt, nu kunne vi igen pludselig hamre derudaf, vi begyndte at få tempoet op, vi overhalede nogle hold. hvor kom det overskud fra???

Forskellen var, at nu kunne vi igen overskue udfordringerne, vi kunne se en ende på lidelserne og den fik bundgas på vej hjem. Det er da svært at forstå, hvor det overskud kom fra? Hvor kunne det være fedt, hvis vi ville være i stand til at finde det frem, når krisen er der!

I skrivende stund ved vi ikke hvilken placering vi fik, men det er også for os underordnet, vi brød igen grænsen og kom videre. Vi har efterfølgende ringet sammen nogle gange for at sætte ord på, hvad vi oplevede og, hvad vi blev klogere på. Dele vores oplevelser og fortælle, hvad der gik igennem hovedet under turen. Faktum er, at vi glæder os til næste gang, vi skal gøre om med "Hvad laver jeg her?".

 

Tak til deltagerne Rolf B.H. Jakobsen, Tomas Riegels-Jørgensen
og beretningens forfatter Rolf B.H. Jakobsen

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Tomas Riegels-Jørgensen, 16-05-2012