Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Holdets første løb!

  • RSS
15-04-2012

Det er mandag morgen kl. 8, og der er tre dage til løbet, jeg har lige hilst på mine to holdkammerater, Karsten og Mikkel. Karsten kender jeg fra Idrætsstudiet I Odense hvor jeg selv læser, og vi har kørt nogle løb sammen i 2011. Mikkel har jeg kun mødt én gang tidligere, nemlig til DARUs stiftende generalformsamling. Vi tre brugte faktisk generalforsamlingens lille løb til at teste om vi ville danne et adventurerace hold. Det gik godt til DARU og vi syntes at vi passede godt sammen.

 

 

Forberedelsesfasen

Vi sætter os ved køkkenbordet og over morgenmaden gennemgår vi de næste to dages program. Vi har alle tre fri i dagene op til Påske og Møns Klint adventurerace, så vi har valgt at gå i træningslejr. Både fordi vi aldrig har kørt sammen, men også fordi vi gerne vil gøre lidt ekstra ud af denne sæson. Da vi alle tre har kørt adventurerace i nogle år, er vi også fast besluttet på at ville op at konkurrere med nogle de stærke hold i DK.

Så dagene byder på en masse holdsnak, som rollefordeling, samarbejdsaftale, racestrategi og målsætning. Som praktiske ting bruger vi det meste af mandagen på at besøge næsten alle Odenses byggemarkeder, fordi vi er i gang med vores træksystem-workshop. Vi er alle tre enige om at træksystem er "the way to go", så der skal trækkes både til løb og cykling. Tirsdagens sjove praktiske indslag er kanosejlads, og løb med kano, som vi forventede kunne dukke op til Møns. De lokale kigger lidt underligt på os da vi løber fra Odense Kanal op i skoven med kanoen på hovedet!

Dagene er givet rigtig godt ud, vi bliver klogere på hinanden, og vores hold er ved at formes. Vi har aftalt og snakket om næsten alt. Det er derfor med en underlig følelse af, at så nemt kan det ikke være - og jeg må da have glemt noget, at vi onsdag pakker bilen og kører mod Møns Klint. Jeg har aldrig haft mindre i min racetaske, og heller aldrig været så klar. Jeg, og vi, har store forventninger til hvad vi som hold kan præstere. Men vi har dog ingen resultatmål sat, da Møns Klint alligevel er vores generalprøve.

På vej mod Møns Klint kører vi forbi Mikkels forældre i Mern for at få carbo loaded med lidt pasta-kødsovs, og så ellers hurtigt ned til campingpladsen og slå vores kæmpe basecamp telt op. Vi har lånt et stort telt på uni i Odense, og vi slæber da også det ene bord-bænke sæt ind i vores telt, da vi jo lige skal have lidt bordplads til alt grejet. Efter teltopslagningen er det ned på Geocentret for at hente roadbooken, vi kommer 5 min før og hilser på nogle af de kendte ansigter. Det fede ved at have kørt AR i nogle år, er at man begynder at kende nogle af de andre hold, og det er altid hyggeligt at mødes og snakke lidt før og efter løbet, og især sjovt at støde på hinanden i terrænet.

Vi iler hjem på campingpladsen så snart vi har fået roadbooken, og så skal der nørdes og planlægges, vi lægger strategier og optimerer til den store guldmedalje, igen er der ikke den sten der ikke bliver vendt. Det samme sker efter infomødet, hvor Karsten, holdets Kaptajn, og Mikkel, holdets hovednavigatør kommer med mere supplerende info. Jeg har i mellemtiden gjort vores sovekabine klar, nogen skal jo rede sengene, og samtidigt snacket lidt og fået mig en lur! Det ender med at vi først kommer i seng til midnat, da vi alle tre godt kan lide at være velforberedte, og der er ikke tvivl om hvem der skal hvad, huske hvem, og tager beslutninger om dette.

Efter ca 4 timers søvn ringer vores mobiler på samme tid, og uden så meget snak får vi tøj på og spist lidt morgenmad. Vi har parkeret bilen udenfor campingen, og triller mod geocentret for at få klargjort vores cykler, som et andet hold fra Odense har transporteret over for os. Der er ikke meget plads til overs i en lille Opel Corsa, med tre gutter, racegrej og et kæmpe telt! Vi står klar på startstregen 4 min i 5, og vi er klar til at give den gas.

Karsten er holdets Kaptajn, habil på et kort, god til at holde det store overblik og tage strategiske beslutninger. Mikkel er holdets hovednavigatør. Jeg selv er holdets nr. 2 på kortet, og har også fået rollen som vi kalder far, jeg skal sørge for at alle får spist og drukket det vi har aftalt.

 

Nu skal der races

Starten går, og prologen går ud på at hente et antal poster, men man får tre kort, og har mulighed for at dele sig ud, så posterne kan hentes hurtigere. Prologen passer os skide godt da vi alle kan navigere, så Karsten får tre nemme, mens Mikkel og jeg deler resten imellem os. Vi er alle lidt af nogle grejfreaks, hvem er ikke det i AR, så vi er også glade for de tre store blus vi har i panden. Vi kommer ca. af sted mellem de 5 hurtigste hold fra prologen, og brager hurtigt mod kanoetapen, som allerede besluttet igår aftes, da vi mente at orienteringen ville være nemmest i natten her, pga. nedsat tempo, og risikoen for en flaskehals kunne også være stor. Her bliver vi også belønnet for at have trænet den lidt usædvanlige disciplin, i at løbe med en kano, og for os betyder det vi kan følge trop med nogle af de rigtig hurtige. Derefter er det ud på orienteringsløb, og det er allerede lyst. Vi løber i træksystem fra starten, og med mig som bærer af det obligatoriske udstyr i rygsækken er jeg glad for at lille hiv. Vi får også mulighed for at nyde stranden og Klinten med solen der står op. Det er det hele værd, i hvert fald lige indtil de helvedes trapper op igen. Men der byder sig også en lille pause da vi vælger at tage klatreposten med det samme, da vi mener at to hold i kø er ok, ift. risikoen ved at vente. Det viser sig så selvfølgelig at de næste to gange vi kommer forbi, lægger alle medhjælperne ved posten bare og feder den J

Vi kommer efter tre spring ud i ingenting tilbage til cyklerne og mangler kun lige MTB-O etapen før vi kan køre ud på den lange transport-etape. Mikkel styrer kortet med hård og præcis hånd, så vi er hurtigt tilbage. Vi får pakket alt sammen i den første skiftezone, og skal bare lige have afviklet 2 min sit-down straf for at have brugt tre padler under kano-etapen. Undskyld i andre hold der manglede, vi vidste det ikke!!! Vi er meget tilfredse med vores start, og vi forlader skiftezonen som nr. 6 overall, og nr. 2 i vores herrerække, så godt er det aldrig gået før.

Nu er vi installeret på cyklerne, og vi triller km efter km ind, i vores konstante træksytem og rulleskift. Jeg har altid været hoved navigatør på mine andre hold, så det er en anderledes oplevelse "bare" at følge med. Jeg aner ikke rigtig hvor langt vi er eller hvor langt vi skal. Til gengæld kan jeg slappe af i hovedet, og bare koncentrere mig om at yde nogle Watt. Nogle gange tror jeg ikke helt jeg bemærker hvor vi kører eller hvad vi kører forbi. Jeg kan lige nu mens jeg skriver faktisk ikke rigtig huske så meget af terrænet fra de lange MTB etaper på asfalten. Jeg har ellers førhen kunne huske rigtig meget, og kunne danne mig et billede af det hele, men nu hvor jeg ikke absolut skal være opmærksom, så sidder jeg bare og træder! Det er en anderledes oplevelse ikke at navigere. Det er på den ene side underligt og måske ærgrer jeg mig over ikke at få lov, på den anden side føler jeg mig også lidt lettet, da det er et kæmpe ansvar at skulle finde vej i et adventurerace.

Vi ankommer nu til skiftezone 2, og skal finde rulleskøjterne frem. Vi starter med at have dem samlet i en duffelbag, da vi ved at vi skal løbe noget korthusk i terrænet inden vi kan køre på asfalt. Men lige så snart vi begynder på at løbe får jeg ondt i knæet. Jeg har haft problemer med et løberknæ, efter at have været med til Kong Vinter 2012, hvor vi startede med den hidtil længste løbeetape jeg har prøvet i dansk AR. Så efter et par måneders genoptræning er dette også en generalprøve på bentøjet, og det ser ikke godt ud. Men jeg humper mig igennem de første poster. Desværre husker vi forkert på den tredje post, og i stedet for at slå lidt koldt vand i blodet og søge tilbage, laver vi en begynderfejl, og begynder at afsøge området efter posten. Super dumt, og vi taber nok også de tyve minutter posten var værd på at lede, for så til sidst at gå tilbage til sidste post og tage en kurs. Derefter er det ellers lige på, og jeg ser frem til en tur på inlines så knæet kan få lidt ro. Jeg er dog ikke en haj til inlines, har ellers lige fået mig nogle store hjul, men igen har vi som hold øvet dette, og jeg lægger bagerst i toget så de andre kan trække lidt og lægge godt med kræfter i. Det går da også strygende på inlines, og vi får også hentet de få poster til fods inde i byen. Derefter er det ud på det længere inline stykke. Det er en fed rute rundt, for det meste god asfalt, og de stykker hvor jeg føler jeg får en vild fodmassage, tænker jeg andre ville have betalt for hos en massør. Jeg er dog godt presset på anklerne, og jeg holder også godt fast i Karstens rygsæk lige så snart farten sniger sig meget over de 25 km i timen J Vi når faktisk at hente det ene af de hold som overhalede hos på vores korthusk bom, og kommer ind et minut før dem i TA2, de kommer dog hurtigere ud af skiftezonen end os, selvom vi egentlig syntes at vi var ok hurtige, men hurtigere kan man selvfølgelig altid blive!

Vi er nu på vej tilbage, og vi ved at det er det sidste stræk. Jeg har på inlineetapen været meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre ved mit knæ. Jeg vidste med sikkerhed at det også ville begynde at gøre ondt hvis vi skulle cykle 50 km mere, og det var ikke usandsynligt. Så efter lidt rådføring med holdet tog jeg i skiftezonen en ibuprofen. Jeg var ikke meget for det, men efter en time på cyklen kunne jeg intet mærke, og jeg var flyvende. Jeg havde ikke spist det store på inlines, da begge hænder skulle bruges til fastholdelse og balance. Men i skiftezonen fik jeg tanket godt op. Desværre begyndte Mikkel og især Karsten at miste energi, de havde ikke spist nok, og nu var det svært at indhente. Så vi kørte stadig i vores træksystem med rulleskift, men jeg tog længere og længere føringer, da jeg havde overskuddet, og det var også fedt at føle jeg kunne bruges til noget, efter at have været lidt på slæb med knæet og på inlines. Mikkel orienterer igen sikkert hele vejen til bunkeren, vi er hurtigt nede i den, og får faktisk et hold til at kravle op inden de har klippet, da de ikke har fundet deres pandelampe frem, og vi står klar og tripper. Det er meget fair af dem at give plads, når nu vi var klar. Tak til holdet. Karsten er dog nu i seriøs energimangel, men slæber sig med og jeg får trukket. Vi er blevet overhalet af et hold eller to på vej hjem fra inlines, men får overhalet det ene af dem på et stærkt kørt, og sikkert orienteret stræk. Fedt at se man stadig kan være med i kampen, selvom energien mangler. Igen er det slået fast med store søm at orienteringen er det vigtigste i AR. Vi får slæbt os gennem det rigtig fede spor, som er tilpas tørt og blødt, fra post til post. Lige en hurtig tak til Anders, posterne var fedt lagt så man nærmest blev tvunget rundt i det gode MTB spor. Vi fra Fyn kunne nærmest ikke få armene ned da vi ikke selv har noget der bare nærmer sig. Selvom vi alligevel hele tiden skulle lidt op og ned, cyklen blev da også trukket og skubbet lidt over nogle af bakkerne.

Vi får hentet post efter post i skoven, og er nu på vej til de sidste to poster. Vi er alle ved at være lidt trætte, og Mikkel bommer lidt på den næstsidste, det koster lidt tid, men ikke det store alligevel. Desværre bommer Mikkel også den sidste post. Vi bebrejder ham intet, han har orienteret mega stærkt hele dagen, det er bare ærgerligt de næsten obligatoriske bom kommer til sidst. Dog kræver det at vi tager Møns næsthøjeste punkt, inden vi finder ud af at det skulle være det højeste den sidste post ligger på J Efter at have slæbt Karsten op ad den #### skide bakke, er jeg nu også ved at være helt færdig, men hurtig ned, og slæbe op igen. Sidste post klippes og nu skal vi bare hjem. Men så fandme om ikke et mixhold overhaler os så snart vi rammer asfalten på vej til geocentret. Det første minut tænker vi bare at vi skal hjem, og de som sådan ikke tager en placering fra os, men så lige pludselig bliver vi alligevel lidt stolte, og får sat tempoet op, laver rulleskift til den store guldmedalje, og kommer ind på samme minut som det overhalende hold, dog med mixholdet lige foran os.. Nu er vi færdige!!!

 

Vores holds første løb. Jeg tror det er mit første løb jeg har gennemført 100%, det vil sige har taget alle poster, og vi er tilmed kommet ind næsten en time før lukketid. Vi er havnet i den bedste tredjedel i både overall og herrerækken. Vi er stærkt tilfredse, vi var godt forberedt og det gav pote. Knæet har ikke gjort ondt siden, og vi er helt sikkert klar til at give den gas igen til vores næste løb, nemlig DM i Sorø.

 

Vi ses

 

Tak til deltagerne Karsten Ettrup, Mikkel Hansen, Kristian Torp
og beretningens forfatter Kristian Torp

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Kristian Torp, 15-04-2012