Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Hårdt, koldt og vådt - men også en fed udfordring

  • RSS
20-05-2012

Efter et have kørt den kote challenge distance i 2009, 2010 og 2011 til Nordisk Challenge/SOK Multisport havde Sheena overtalt mig til, at vi i år skulle køre den lange distance. Banelængden var kortet en del timer ned i forhold til 2011 udgaven, og det så derfor helt overkommeligt ud med en vindertid på 10 timer. En vindertid som Simon Grimstrup så senere hævede til 11, og som så reelt blev knap 12.. Sidstemand på holdet var Christian Jørgensen; en upcoming, bomstærk Silkeborgenser.

 

Jeg kørte fra København fredag eftermiddag, brugte en lille evighed i kø på motorvejen, fik klaret indcheckning og grejpakning og gik til køjs ved 22 tiden. Sheena har svigermor placeret 2 km fra startstedet, så mens andre hold lå i telt eller sportshal, boblede vi i bløde senge.

Kl. 03:45. Uret ringede. Op, racetøj på, lidt morgenmad i sækken og kørsel op til HNIE. Kort instruktion ved Simon. Her var som altid en forventningsfuld stemning blandt holdene for at komme i gang. Efterfølgende skulle vi lige finde de sidste småting frem - og som altid blev det panik før lukketid - hvor specielt Sheena gjorde sit for at stresse sig selv og os andre mht., om vi nu også havde fået alting med.

Kl. 05.00. Simon skød starten af. Prologen bestod af 6 km o-løb rundt på Sletten. Team Dare Devils stillede til start med Hr. og Fru Adventurerace (Allan og Maria). De lagde ud i et hårdt tempo på asfaltvejen ned til skoven og fik hurtigt trukket feltet med de 25 hold ud i en lang række. Vi fandt en plads som hold nr. 4-5 stykker. Post 1 på løbet var samtidig også post 9, så på kortet var der streger til både post 2 og 8. Ved post 1 skete der derfor det sjove, at Allan og Maria fortsatte ligeud (mod post 8) med en bunke hold i hælene, mens vi drejede skarpt til højre (mod post 2). Da jeg halvvejs mod post 2 kiggede mig tilbage, havde vi blot 1 af de 25 hold i hælene. Jeg dobbelt- og trippelttjekkede kortet, men den var god nok. Vi løb mod min post 2 på kortet. Dvs. at enten løb Allan og Maria samt 23 andre hold forkert, eller også havde Simon lavet et eller andre sindrigt spredningssystem. Måske noget med, at halvdelen af holdene løb banen den ene vej rundt, og den anden halvdel den anden? Ved post 3 (ikke overraskende placeret på toppen af Lille Knøs) ventetid Simon plus et par fotografer. De bekræftede, at vi lå forrest. Fedt! De næste par poster gik fint, men jeg undrede mig mere og mere over, at vi ikke mødte andre hold. På den sidste stigning op til post 9 kiggede jeg mig tilbage, og hvem kom løbende der; Allan og Maria. De havde løbet forkert i starten og smidt 2-3 minutter. Der er ingen grænser for, hvor kvikke bemærkninger vi havde klar, da de overhalede os. Ahhhh, hvilken skøn morgen :0)

Kl. ca. 6: Nu startede selve løbet. Første etape bestod af ca. 5 km MTBO gennem Sletten. Vi kom af sted et lille minut efter Dare Devils. De første poster bød på et par stejle nedkørsler, og mine bremser på MTB´en fungerede mildt sagt ikke optimalt. Det blev derfor til småløb ned af de mest stejle stykker. Hvilket spild af gode højdemeter. Vi ankom til post 4 ved foden af Himmelbjerget samtidig med Dare Devils. Her ventede en "specialopgave": Løb op på Himmelbjerget og ned igen. Vi løb/gik af sted i cykelskoene og undrede os igen over, hvor Dare Devils blev af. På vejen ned var de 4-5 min efter os. Det viste sig senere, at de lige havde en punktering, der skulle fikses. Tilbage på cyklerne ventede en ond opkørsel fra post 5-6, inden det på asfaltvej og med stiv kuling i ryggen med 35 km/t gik på asfaltvej mod Ry. Nåede campingpladsen 2 minutter før Dare Devils, der havde fået følgeskab af AdventureRacers.

Kl. 7: Jeg hader kano - og efter denne dag er det kun blevet værre. Vi skulle en tur Knudsø rundt, vel ca. 5 km. Første stræk gik ok med vinden lige i rø***, så vi skød god fart. Vi havde lidt problemer med at finde posten, så Dare Devils og Adventureracers kom foran. Strækket fra post 1 til 2 gik på tværs af vinden. Jeg sad bagerst og skulle forsøge at styre kanoen, hvilket ikke var den nemmeste opgave, men vi kom da fremad nogenlunde sikkert. Knap 100 m før post 2 spurgte Sheena Christian, og han ikke kunne sætte sig lidt mere i midten af kanoen. Da Christian flyttede vægten, blev vi også ramt af en stor bølge med det resultat, at kanoen rullede rundt. FUCK!!!! Vandet var pissekoldt, padlerne og rygsækkene flød rundt og kanoen var fyldt med vand. Der var nok ca. 50 m ind til kanten, men heldigvis var det pålandsvind, så vi fik bakset alu-lokummet og alt det andet grej ind. Efter 5 min nåede vi i land. Jeg har sjældent frosset så meget. Hele kroppen rystede - og alt mit ekstratøj var gennemblødt. Sheena gravede en wanna-be superundertrøje frem samt en vindtæt overdel (begge del str. teeenagetøs, så de nåede mig ca. til navlen). Det blev suppleret med min egen håndopvredne superundertrøje. Efter 10 min var vi ved at være klar igen. Vi valgte nu en mere forsigtig strategi og holdt os tættere på kanten. Ved post 3 frøs specielt Sheena og jeg dog fuldstændig vanvittigt. Da stræk 3-4 ville føre os tværs over søen og dermed på tværs af bølgerne igen, valgte vi derfor at slæbe kanoen på land og løbe tværs over en pynt. På denne måde håbede vi at få lidt varme i kroppen samt ligge mere i læ på næste stræk. Første målsætning virkede ikke rigtigt, vi blev bare trætte, mens anden del vist var ok. Vi var tilbage ved campingpladsen knap 20 minutter efter Dare Devils - og specielt Sheena og jeg frøs ad helvede til. Hvis vi havde skullet cykle videre på dette tidspunkt, ville vi sgu nok være udgået. Jeg overvejede det i hvert tilfælde. Meldingen lød imidlertid på o-løb og dermed chancen for at få varmen. På dette tidspunkt havde arrangørerne desuden fornuftigt af sikkerhedshensyn valgt at sløjfe kanoetapen.

Kl. 8.15: Vi røg nu ud på 6 km o-løb i Ry. Jeg havde ikke løbet i denne skov før, men Simon havde lagt en bane, hvor vi fik set ALLE bakkerne mindst én gang. Der var nu pludselig masser af hold i skoven, men det var selvfølgelig fordi, de havde sprunget kano-etapen over. Ved post 5 indhentede vi holdet "Vandlopperne", som plejer at ligge meget pænt på resultatlisten. Vi fulgtes med dem et par poster og trak derefter fra. Hmmm, så var vores tempo ikke helt ringe. Vi kom godt gennem hele løbet og med slutningen begyndte vi endda at have fået varmen, ligesom tightsene var ved at være tørre. Tilbage ved campingpladsen lød meldingen, at vi sågar havde hentet 4 minutter på de førende.

Kl. 9.15: Op på MTB og rundt om Knudsø og på nordsiden af Juelsø tilbage mod Silkeborg. Store dele af turen gik på en vandrerute, og da designerne af vandreruten ligesom Simon åbenbart var helt tossede med bakketoppe, blev det til en del hike´n´bike. Vi var kun lidt over 4 timer inde i løbet, og vi var allerede godt trætte. Tempoet var derfor ikke højt i bakkerne og "pivskid"-klingen blev flittigt benyttet. Christian var desuden begyndte at gå lidt kold, så jeg fik lov til at tage de fleste føringer. Etapen sluttede ved indsnævringen på Juelsø ved Svejbæk og vi frygtede, at vi nu skulle ud og svømme. Arrangørerne havde dog besluttet at droppe dette (tak), så det blev i stedet lidt logistik show på tværs at søen i kano. På den anden side ventede 14 km MTBO gennem Silkeborg Sønderskov og Østerskov - igen designet med henblik på at pine os med flest mulige højdemeter (sådan føltes det i hvert tilfælde). Vi indhentede hurtigt et herrehold og jeg brugte løs af tricksene i AR-håndbogen på at snøre dem, inden vi til sidst fik et lille forspring på et bedre vejvalg. Christian fik lidt hjælp på de lange opkørsler, mens Sheena bare var bomstærk og viste overskud.

Kl. 12.30: Vi var nu efter 7,5 time endeligt fremme ved Stjernecentrum, og jeg var mere smadret end efter målgang på adventureracet på Møn, hvor vi kørte 10 timer. Det siger lidt om, hvor hårdt løbet havde været indtil nu! Vi startede med klatring, da vores gummi-arme (Christian undtaget) næppe ville blive stærkere senere i løbet. Vi "løb" derfor gennem gågaden og ned til Papirfabrikken, hvor der ventede klatring op ad en rustrød bygning. Vi klarede det alle på ingen tid og herefter var det bare at løbe tilbage igen. Der var nu ved at være lidt liv i benene igen, så tempoet var helt fornuftigt. Planen var, at vi nu gerne ville have haft o-løb, men meldingen lød, at det måtte vi først tage til sidst. Jeg dagdrømte lidt om, at vi dermed måske ville så heldige, at Simon så ville nå at sløjfe det.. Vi blev i stedet smidt ud på coaststeering.

Vi skiftede til våddragter og fandt svømmeplader og -fødder frem. Coasteering betød ca. 4 km "løb" rundt i Silkeborg Centrum med diverse vandpassager. Første passage ventede allerede mellem post 1-2. Ca. 250 m på tværs af en sø. I våddragt var temperaturen heldigvis til at klare. Sheena og jeg brugte svømmefødder, mens Christian tog den uden. Vi overhalede ham på vejen, men mens vi pakkede udstyr på modsatte søbred, nåede han helt over, så der var ikke noget tid sparet ved fødderne. Vi småløb nu gennem Silkeborg, svømmede en tur over Gudenåen og nåede igen ned til Papirfabrikken. Nu ventede rafting ned gennem den ombyggede slusepassage. Flere af arrangørerne ved raftingen var noget bekymrede for Christian, som de synes så bleg ud, og påpegede, at vi skulle sørge for, at han fik nok at spise og ikke gik helt kold. Sheena og jeg kunne berolige dem med, at det havde været meget værre for 1,5 time siden, og at han var helt ok nu :0) Raftingen gik helt fint, specielt da Sheena konkluderede, at det da vist ikke betød den store forskel, om vi knoklede på med padlerne eller bare lod os drive med strømmen. Efter rafting ventetid først en rebstige op fra Gudenåen og derefter et klatretov ned igen. Rebstigen gik fint for mit vedkommende, mens jeg pev og pev foran klatretovet. Jeg kunne ikke overskue, hvordan fanden jeg skulle komme nedad det med fuldstændigt døde arme. Sheena viste imidlertid vejen, og så var der ikke rigtig nogen undskyldning. TV2 Østjylland, var der til at forevige optrinnet og filmede mig, mens jeg halvt klatrede, halvt gled ned ad rebet råbende FÅÅÅÅrK. TV2 fortsatte med at interviewe Sheena. Den kække interviewer spurgte, om det var sjovt, og Sheena sagde noget i retning af, at hun jo nok havde haft det sjovere, men at vi knoklede på, indtil vi kom i mål. Sådan! Der ventede nu et længere svømmestræk med strømmen, og herefter et par km primært med løb. Vi var ved at være meget trætte, for så let er det heller ikke at løbe rundt i en neopren dragt, så til sidst var tempoet ikke højt.

Efter coasteering havde vi en hurtig (tivoli) disciplin med at spæne rundt i en labyrint og huske tal. Det klarede vi vist helt ok sammenlignet med mange af de andre hold. Herefter ventede ca. 3 km byorientering rundt i Silkeborg Centrum. Christian havde løbet banen før, og havde derfor fået mundkurv på af Simon med hensyn til postplaceringerne. Jeg fik dog styret os rundt uden problemer og selv på dette sene tidspunkt i løbet holdt vi et godt løbetempo.

Dagens gode nyhed ventede nu. O-løbet var aflyst. Perfekt!!!! Det betød, at vi kun manglede en disciplin; MTBO rundt i Nordskoven. Banen var hverken specielt lang eller specielt hård, og da skovbunden desuden var tør, så gik det om ikke flyvende så i fint tempo. Ved post 5 ventede to specialopgaver: Blindecykling (hvem sagde tivoli-disciplin.) og en fin lille teknisk MTB sløjfe, som vi skulle køre på skift. Mens vi ventede på Christian, fandt jeg en Mars bar i en af lommerne på rygsækken. Jamen, hvor heldig har man lov til at være? Efter specialopgaverne gik det på asfalt det meste af vejen tilbage til stjernecentrum.

Kl. ca. 17: Vi fik nu udleveret de sidste kort. MTBO gennem Østerskoven og Sønderskoven tilbage til HNIE. Der var kun 4 poster og turen gik stort set den direkte vej. Det klagede vi ikke over. Christian var som genfødt på MTB og kørte hurtigst op ad bakkerne, mens Sheena og jeg var ved at være godt stegte. Sidste stykke frem mod Efterskolen gik på asfaltvej. Vi lavede de obligatoriske high-fives og var enige om, at det på trods af den ufrivillige badetur havde været en fed - og hård! - oplevelse.

I mål lød meldingen, at vi blev nr. 3. Ca. 1 time efter Allan og Maria og ca. 30 min efter Adventureraces. Allan og Maria kunne vi næppe have slået, men uden vores badetur kunne vi helt sikkert have ligget og kæmpet med Adventureracers. Nå, bagklogskab får man ikke meget ud af, vi må bare lade være med at vælte næste år - eller håbe at Simon sløjfer kano som disciplin.

 

Tak til deltagerne Sheena Wallace, Christian Jørgensen, Jesper Damgaard
og beretningens forfatter Jesper Damgaard

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: damgaard, 20-05-2012