Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Fra Adriaterhavet til Alperne

  • RSS
01-07-2012

Når holdet fungerer og der er god stemning, er der basis for et godt resultat. Vores motto under dette løb var at vi "sammen bevæger os fremad". Det var også hvad vi kunne holde, men ikke meget mere end det pga. de uventede forhindringer vi mødte undervejs.

ARSlovenia er bygget op med en stribe obligatoriske poster med åbne- og lukketider. Derimellem valgfrie poster med varierende værdi. Det gjaldt om at samle så mange point som muligt på 50 timer.

Disciplinerne var: o-løb, svømning, coasteering, kajak, inliner, mtb, trekking, caving, abseiling, rebbro, mtb-o.

Det var et varmt løb med fokus på at nå de mange cutoffs undervejs. Vi lagde ud i et ok tempo og holdt os blandt de første 5 hold i omtrent 10 timer, men så gjorde de 35 grader deres virkning på saltbalancen. Jeg svedte for meget salt ud i forhold til indtaget, så kræfterne forsvandt, hvorimod kvalm, opkast og kramper meldte deres ankomst. Efter et døgns tid var mit energiunderskud på ca. 40.000 kJ. Heldigvis bestod den øvrige del af holdet prøven og fik slæbt os igennem denne del af løbet, selvom vi raslede ned i stillingen.

Appetitten og kræfterne kom langsomt igen stærkt hjulpet på vej af en potion flydende magnesium fra et tjekkisk hold, og på andet døgn kunne vi igen skrue farten i vejret. Det fik vi også brug for, og med noget der mindede om 3 timers spurt op over et bjerg og ned gennem en canyon i mørke lykkedes det os med få sekunders margen at nå et afgørende cut-off efter 35 timer. Arrangørerne serverede en varm pastaret og vi lod os lokke til en pause her, mens vi planlagde den sidste mtb-etape mod mål. Undervejs var der et moment, hvor vi kunne dele holdet. Her valgte vi at lade Emil køre mtb-o, mens vi andre sov en lille times tid.

På sidste etape valgte vi at køre i dalene, men måtte op gennem et enkelt pas. Ind fra højre kom en temmelig stor schäferagtig hund og tog et solidt greb i min leg. Den fik et slag over snuden og slap, mens vi andre måtte have fat i førstehjælpsposen og finde sprit frem for at undgå de værste infektioner. Det lille mellemværende var ikke positivt for tempoet, men vi fik trillet de sidste timer i møl via endnu et lille o-løb og en rebbro med cykel før vi kunne køre over målstregen i Velenje.

Der er mange små bjerge i Slovenien og det blev til en del 300-400 højdemeters stigninger undervejs på cyklen. Trekkingen foregik mest på grusveje eller markerede vandrestier. På løbets hjemmeside er der en del videoer fra de sidste par års løb. Tag et kig på dem, hvis du overvejer ARSlovenia. Det er nødvendigt at være et klogt hold for at lave et godt resultat i dette løb.

Vi endte som nummer 10 ud af 24 hold, men vigtigst var at vi fik en rigtig god generalprøve med med- og modgang før årets store mål til september, hvor menuen står på VM i Frankrig.

Tak til deltagerne Janus Høhne, Emil Rye, Pernille Mensberg, Johan Nielsen
og beretningens forfatter Janus Høhne

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Janus Høhne, 29-06-2012