Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

eXtrem Maraton X35 2011

  • RSS
07-09-2011

Fjerde gang er lykkens gang! Erfaring er en konkurrencemæssig fordel til årets hyggeligste udfordring i de Silkeborg´ske alper...


For fjerde år I træk stillede vi til start i X35 klassen til extrem maraton. Det første år var en grum oplevelse, hvor vi måtte gå det meste af andendagen, og endte som nr. 38 i klassen. De to sidste år gik noget bedre, og begge år blev vi nr. 6. Da formen var lidt bedre i år, turde vi godt have en top 5 placering som målsætning. Indtil 2 uger før løbet mente vi, at vi havde styr på udstyret, da vi bare ville bruge de ting, vi havde brugt de foregående år. Men der er altid plads til vægtoptimering, så da Jon faldt over et indlæg på extrem maratons forum, hvor der blev spurgt om godkendelse af en Blizzard Bag, satte vi alt ind på at skaffe 2 stk. inden løbet. Blizzard bag er groft sagt en sovepose lavet af samme materiale som et survival blanket. Heldigvis havde den danske importør lige præcis 2 stk. på lager, der nåede frem i ugen op til løbet.

Vægten vi havde sparet på soveposerne (ca. 3-400 gram hver) valgte vi at bruge på, at medbringe en presenning, der kunne spændes ud over vores meget lidt vandafvisende telt - det skulle senere vise sig at være en rigtig god beslutning. DMI lovede regn fra lørdag kl. 15 til søndag kl. 12, nogenlunde det tidsrum vi regnede med at være i Silkeborg. Så der blev pakket lidt ekstra varmt tøj i taskerne. Vi ankom til Silkeborg omkring kl. 15, og slap heldigvis for regn næsten indtil starten gik kl. 18.

Ventetiden gik med at pakke tasker, se modstanderne an og se deltagerne i X70 starte løbet med en vandpassage! Så var de ligesom i gang. Vi ventede til lige efter post 1 med vores første vandpassage. Posten var placeret på en pynt i Vejlbo Mose, med efterfølgende frivillig passage af mosen i vand til brystet. Alle hold valgte at hoppe i vandet og kæmpe sig de ca. 20-30 m over til den anden side af mosen. Strækket mellem post 2 og 3 var en tur halvvejs rundt om Almind Sø, og vi lagde et godt tempo og forsøgte at følge med de forreste. Post 3 var placeret på et væltet træ over en kløft, så der opstod lidt ventetid indtil vi fandt ud af, at posten kunne nås fra jorden med en ´hestesko´ fra makkeren.

Pga. ventetiden blev de forreste hold nogenlunde samlet og da vi ikke lige kunne spotte andre hold i X35 herre klassen, regnede vi allerede her med, at vi var godt med fremme i feltet. Post 4 var en meget mudret post på en pynt i Ørn Sø. Jon var mildt sagt ikke gode venner med mudret og sad flere gange i til midt på låret, hvilket ikke gjorde noget godt for det forspring vi eventuelt måtte have. Vi rundede lige en mose mere for at klippe post 5, inden det gik til en bakketop og post 6. Herefter tog vi den korteste vej til post 7, hvilket inkluderede en stejl klatre/kravletur op ad en høj skrænt. På vej op ad skrænten kunne vi se flere hold komme fra post 6 og begynde opstigningen mellem de fældede træer - der var lidt krigsfilmsstemning over scenariet.

Post 7 og 8 lå tilbage i nærheden af Almind Sø og blev klippet uden de store problemer. Post 9 var dagens første rigtige svømmepost, og her havde arrangørerne på forhånd meldt ud, at der kunne være en del taktik omkring vejvalg. Fremme ved post 9 måtte vi aflægge udstyr, og fik udleveret svømmeveste. Post 10 og 11 lå i Brassø og Avnsø. Det taktiske element bestod så i, at man skulle vælge, om man ville svømme ca. 100-150 m. ud til posterne, eller om man ville løbe en lille omvej og kun svømme 10-20 m. Vi valgte, lige som stort set alle andre hold, at tage den direkte vej og svømme det lange stykke. Om det var et klogt valg er svært at sige.

Arrangørerne havde virkelig gjort sig umage for at placere posterne så det var meget svært at vurdere, om det ene eller andet kunne betale sig. Tilbage fra svømningen klippede vi post 12, der var den samme som post 9, inden vi igen tog rygsækkene på og løb med post 13 på toppen af Karoline Amalies høj. Herfra gik det videre til en klassisk post placering i extrem maraton - Gravbæks udløb i Borre Sø. På vej til post 15 tog vi et lidt skidt vejvalg, da vi ikke lige havde set en sti der kun var opgivet på postbeskrivelserne.

Men vi fandt dog hurtigt post 15 alligevel. Her stødte vi ind i et andet herre hold på X35 distancen, og i et forsøg på at klippe posten først vred Jon om på højre ankel i et hop over et væltet træ. Nu gik det lige så godt, og så skulle vi rammes af uheld! Vi gik et kort stykke inden anklen igen var klar til at løbe. Det andet hold forsvandt hurtigt ud af syne, dog i en lidt anden retning end den korteste vej til post 16. Post 16 var placeret langs en å i en slugt, og på trods af, at vi kom lidt for langt inden vi drejede ned i slugten, fandt vi den hurtigt. Frem mod post 17 var der godt 2 km´s løbestræk.

På dette tidspunkt havde skyerne for alvor åbnet sig og det væltede ned fra oven. Vi havde dog stort set været gennemblødte siden post 1, så det gjorde i virkeligheden ikke den store forskel. Vi satte så højt et tempo vi kunne og nåede frem til post 17 uden de store problemer. Her skulle vi vælge mellem ca. 1 km gennem kuperet skov uden stier eller grøfter til at navigere efter (på et 4 cm kort), eller den sikre vej på ca. 1,5-2 km ud af nogle stier. Vi ville ikke risikere at miste unødig tid på turen gennem skoven, så vi tog den lange vej på stierne. Fra post 18 til 19 var der kun 6-700 m, og nightcampen var placeret umiddelbart ved siden af post 19.

Fremme ved nightcampen, der var en stor lysning i skoven, kunne vi ikke se andre hold overhovedet. Vi kontrollerede lige kortet en ekstra gang, da vi er ´vant´ til, at der er masser af liv når vi kommer til campen. Inde i et faldefærdigt skur var mål og aflæsning af SI brikken placeret. Her stod et mix hold, der var kommet ind få øjeblikke før os, i læ for regnen. Et par minutter efter os kom herre holdet, der havde efterladt os ved post 15. Regnen silede ned, så vi skyndte os ud for at finde et egnet sted at slå vores telt og presenning op.

Valget faldt på et stort grantræ hvor grenene gik helt ned til jorden. Ivrige efter at slå lejr løftede vi de nederste grene - blot for at konstatere, at der allerede lå to hold inde under træet! Så vi måtte over på den anden side af lysningen for at slå teltet op. Telt og presenning kom op på bedste spejdermaner, og vi var selv meget tilfredse med vores ´tørre´ lejrplads. De lækre Travellunch måltider blev indtaget sammen med varm kakao og Oreo´s og da vi først havde lagt os - meget trætte - i de overraskende varme Blizzard Bags, var vi for dovne til at gå op og kontrollere vores placering. Vi regnede os dog frem til at vi i værste fald lå nr. 3 efter de to hold under grantræet.

Hovsa ... vi ligger jo forrest!

Næste morgen var vi lige forbi skuret for at se resultaterne inden starten gik. Det viste sig at vi lå nr. 1 i herrerækken med et forspring på 2 min og 34 sek. ned til hold nr. 19 på andenpladsen, og ca. en halv time ned til tredjepladsen. Hold 19 var holdet vi havde stødt på ved post 15, så nu vidste vi hvem vi skulle holde øje med. Vi aftalte at give den så meget gas som Jons nu indtapede ankel kunne holde til, og så måtte vi se hvor langt det kunne række. Starten gik og allerede ved post 1 forsvandt hold 19 ud af syne foran os.

Vi holdt os til planen og løb stabilt og sikkert uden at forcere. Post 2 blev klippet inden dagens ´morsomme´ indslag, der var en mosespurt mellem post 3 og 4. Mosen var meget ujævn og knoldet, og det vil nok være en overdrivelse at kalde vores løb for en spurt. Men vi kom igennem uden yderligere skader, og begav os de ca. 2 km hen mod post 5, der var identisk med post 19 fra dagen før, og altså lå lige ved siden af campen. Her stoppede vi og tankede vand, da der ikke var mere vand tilbage, da vi ville tanke inden starten. Post 6 var også en genganger fra dagen før, hvor den også hed post 6, og lå på en bakketop. Efter post 6 skulle vi ned igen og så op ad den stejle skrænt, vi var klatret op ad dagen før. På vej op for at klippe post 6 kunne vi se hold 19 være næsten ved toppen af den næste skrænt, så mens vi noget efter forcerede den stejle skrænt talte vi om, at de sikkert var langt foran på nuværende tidspunkt.

På toppen løb vi ikke samme vej mod næste post, som det andet hold var løbet, men da vi trådte ud på stien på toppen af skrænten kom de løbende lige forbi os. De var lidt overraskede og deres første kommentar var ´Hov, I skal da være meget længere bagude´. Igen havde Anders´ vejvalg reddet noget tid for os og nu gjaldt det om at hænge på. Vi fulgtes forbi post 7 og 8, der begge var placeret i bunkers. Vi valgte hver sin vej frem til post 9, men mødtes igen inden post 10. Det var som om at trætheden var begyndt at sættes sig hos vores konkurrenter. I hvert fald overhalede vi dem på de lange løbestræk, og det virkede også som om vi gik mere lige på posterne. Post 10 var placeret ude på en sivpynt i Kalgårdsø. Så der måtte vi lige i vand til livet for at klippe den. Det gjorde nu ikke det helt store, for post 11 og 12 var placeret under træbroen over samme sø. Det krævede både en svømmetur og klatrefærdigheder at få klippet de to poster. På vej til post 13, midt i fossen i Gudenåen, var Anders sikker på at vejvalget var godt, men da vi kom frem var hold 19 lige foran os, og de var endda stoppet for at tanke vand efter post 12.

Turen ud i fossen krævede samarbejde da stene var glatte og strømmen meget stærk. Der blev dog udvist stort sportsmanship og vi hjalp alle 4 hinanden med at komme sikkert gennem fossen. Post 14 var toppen af Dronningestolen, og bortset fra lidt forvirring om vi skulle under eller over en jernbanebro så gik det fint med at finde den. Post 15 var placeret på plateauet i Nordskoven, og ledte os frem til post 16, der lå på toppen af en de sydlige udliggere. På vejen ned var det lige ved at gå galt da Anders i kampens hede lavede en klassisk sydvending af kortet i stedet for den mere anvendelige nordvending. Men da vores konkurrenter løb den anden vej, blev fejlen hurtigt indset. Nu var vi pludselig lidt bagud, og vi gav den gas ned mod vandpassagen, der lå ved målområdet. Vi havde pakket vandtæt og skulle derfor ikke bøvle med affaldssække eller lign. Efter en kort svømmetur over Gudenåen var vi nu klar til den sidste lille sløjfe på 4-5 km side om side med hold 19.

På vej til post 17 skulle vi forbi Silkeborg Stadion. Der var umiddelbart nogenlunde lige langt begge veje rundt. Vi løb til højre og hold 19 løb til venstre. De fortalte senere, at de havde set det som deres sidste mulighed for at tage et alternativt vejvalg og bringe sig i spidsen. På vej ind til posten spottede vi, at de var kommet lidt bagud, og koncentrerede os nu bare om at holde tempoet og ikke lave nogen fejl. Post 18 var en lavning der blev fundet uden problemer. Jon pressede på for at vi skulle komme væk fra lavningen, så det ikke var for nemt for de andre at finde posten. Så vi skyndte os ud på Horsensvej og løb ned mod odderpassagen mellem Almind Sø og Vejlsø, hvor post 19 og 20 var placeret i hver sin ende.

Nu manglede vi kun 2 poster, hvor den første var placeret ved Gudenåens udløb fra Brassø. Tempoet var ikke højt, men meget stabilt. Vi fandt posten helt ude på spidsen af en pynt, og da vi stadig ikke kunne se hold 19 i nærheden følte vi os rimelig sikre på sejren med kun omkring 1,5 km til mål. Vi klippede post 22 kun omkring 100 m fra mål, og kunne meget tilfredse løbe det sidste stykke mod sejren.

Vi endte som nr. 1 i X35 herre klassen med en tid på 6 timer 2 minutter og 25 sekunder for de ca. 48,5 km vi havde løbet. Forspringet ned til hold 19 på andenpladsen endte på samlet 6 minutter og 14 sekunder. Tak til arrangørerne for endnu et fedt løb og tak til konkurrenterne, især hold 19 fra Evolution Runners, for at gøre det til en super fed konkurrence. Vi ses næste år.

 Anders og Jon, Frederiksberg Adventure Sport

Denne beretning er uploaded af:klausm, 06-09-2011