Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

En tur på Sinuskurven i Videbæk

  • RSS
30-09-2012

Løbsberetning fra Videbæk Adventure 2012 af Team Brydigennem.nu Chris Mcdonald gør sig i sin bog "Du er ikke alene" tanker om livets gang og kommer med en tese om, at livet følger en sinuskurve, nogle gange er man oppe eller på vej opad, og andre gange går det nedad indtil man når bunden. I sidste weekend oplevede vi, Team Brydigennem.nu, det samme forløb i forbindelse med Videbæk Adventure.

 

 

Ny mand og kriller i maven

Der var lidt mere kriller i maven forud for årets sidste løb. Dels havde vi aldrig prøvet at køre så længe, mens det var mørkt, og dels så havde vi en ny slider med på holdet, som vi ikke havde kørt sammen med før.

Det skal dog allerede nu nævnes at vores nye tredje mand gjorde det fantastisk godt, han var rigtig godt forberedt, havde trænet kontinuerligt op til og havde været ude at køre i mørke, investeret i nyt grej til den store guldmedalje og havde dagene op til løbet kastet sig ud i at lære at stå på inliners. Så dette nye skud på stammen var på ingen måde årsag til den del af løbet, hvor vi kom ned ad "kurven".

 

Først lidt stress og så afsted på GPS-O

Efter udlevering af roadbook fik vi styr på planlægningen, men tiden blev alligevel lidt knap for os efter infomødet, så stressniveauet blev uhensigtsmæssigt højt. Men vi nåde da frem til starten, og vi kom godt i gang og igennem første øvelse - GPS O-løb. Vi skulle lige lære at løbe sammen i samme tempo og ikke hurtigere end alle havde det behageligt. Planen var at have stort overskud de første mange timer samt sørge for et godt flow. Vi havde vanen tro lavet os nogle processuelle mål, som mere gik på vores oplevelser under løbet frem for en målsætning i forhold til en given placering.

 

2000 m. svømmestafet

Efter GPS løbet skulle vi en tur i svømmehallen og svømme 2000 m. stafet. Det gik ganske udemærket, og vi lå midt i feltet og holdt vores plan, hvor jeg svømmede 100 m. og de to andre 50 m. ad gangen.

 

De frygtede inliners

Efter et godt skifte gik turen så ud på inliners. Allerede før start havde vi alle været meget spændte på den disciplin. Vi har som hold før haft udfordringer med turen rundt på de små hjul. Men vore overvejelser blev hurtigt gjort til skamme, vi kunne holde et godt tempo, kunne faktisk følge nogle af de andre hold, så jeg var fuld af optimisme. Lige indtil første post. Den skulle ligge lige ved et vej Y, men det Y kunne vi ikke finde. Sammen med et andet hold knoklede vi op og ned af bakken for at finde det Y,...... kunne det passe, at det var den markvej derovre som skulle være en del af Y´et??? I følge kortet skulle vejene være lige store, og det var de ikke i nærheden af i virkeligheden!!!

Det andet hold fandt posten (ved et tilfælde, tror jeg) og dermed også os, men tilliden til kortet og evnen til at finde vej havde fået et knæk. Jeg kunne ikke slippe ærgrelsen over at kunne holde et godt tempo, men havde måtte smide det hele ved ikke at kunne finde vej. Lad mig blot konstatere at ærgrelsen blev ikke mindre under denne disciplin. Jeg lavede nogle dårlige vejvalg, og var ikke skarp når det var nødvendigt. Efter denne disciplin var flowet væk, tilliden til kort og mig selv i bund og frustrationen stor. Vi glædede os alle tre til at komme ud på de store fede hjul.

 

Ned at vende på nul-punktet og så fremad igen

Vi var i bunden, humør, placering og flow. Så det kunne kun blive bedre, og det blev det heldigvis. Vi kom ind i en god rytme, og jeg lærte at leve med kortets finurligheder. Så fremad gik det, vi begyndte at hente hold og tempoet steg yderligere. Flowet var tilbage, og vi cyklede noget af det hurtigste, jeg har prøvet som hold. Så da vi kom til free-order O-løbet, var vi igen godt med, midt i feltet og tilliden tilbage igen. O-løbet gik fornuftigt, ikke med samme flow som på cyklen, benene var ved at blive lidt trætte, og vores nye tredje mand skulle lige finde sig tilrette med løb i terrænet.

Vi kom dog godt igennem, lige bortset fra at vores klippekort næsten var gået i opløsning, det var i hvert fald i to dele da vi afleverede det. Solen var nu stået op og vi var også stadig på vej op ad kurven ..op mod toppen!

 

Det taktisk afgørende valg

Ude på MTB´en igen og ud over heden gik det frem til det næste GPS løb. Det blev nok mere til gang, vi forsøgte at løbe/lunte, men på det meste af ruten havde vi ikke motorikken til det. Så vi storkede ud over lynget. Det var en tur, der kostede kræfter. Men tilbage på cyklen igen fandt vi igen et godt tempo, og de næste poster incl. bonus posterne gik rigtig godt. Vi fik overstået klatringen og skulle så til at gøre klar til at svømme. Da vi stod der, kom det førende og aldeles suveræne Topas hold tilbage fra deres svømme/rafte/løbe tur. Vi vidste at de var rigtig langt foran os. Så vi kom i tvivl om vi kunne nå alle de resterende poster inden målet lukkede kl. 15.

Tidspunktet var kommet for at træffe et valg, skulle vi vælge eventyret og tage ud at svømme eller skulle vi prioritere konkurrencen og nappe alle posterne på vej hjem? Vi kunne ikke blive enige på holdet, så det blev en kaptajnsbeslutning. Vi droppede svømmeposterne og satsede på at nå alle poster på vej hjem. Reglerne for Videbæk Adventure er lidt anderledes end de gængse. Her gælder det om at få så mange poster totalt som muligt, man kan således godt prioritere nogle fra undervejs og så stadig være med i løbet.

 

Bike´n´hike og afslutning på toppen af kurven

Så vi droppede svømningen og kastede os ud på Bike´n´ hike på vej hjem. Vi fik samtlige poster på vej hjem og havde stadigvæk nogen tid at give af. Kortet var meget bedre end de forrige, så nu var vi helt sikre på, hvor vi var på vej hen. Vi sluttede med et rigtig godt flow helt på toppen af kurven.

Det viste sig så senere, at vores beslutning i forhold til at droppe svømningen, ikke var så ringe endda set i forhold til resultatlisten. Vi sluttede faktisk som det hold med næstflest poster, så vi var noget overraskede da vi midt i smøring af makrelmadderne blev kaldt op til præmieoverrækkelsen.

 

Et stort tak til arrangøren for at lægge det store arbejde i det, for at vi kan komme og nyde naturen og udfordre os selv.

 

 

Rolf B.H. Jakobsen, Holdkaptajn på Team Brydigennem.nu

 

Tak til deltagerne Tomas Riegels-Jørgensen, Jari Meyer Madsen, Rolf B.H. Jakobsen
og beretningens forfatter Rolf B.H. Jakobsen

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Tomas Riegels-Jørgensen, 30-09-2012