Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

En god generalprøve

  • RSS
14-04-2012

Arhhh, temperature står på -5 grader, da jeg står op, men heldigvis skinner solen og det er faktisk vindstille. Sender en venlig tanke til dem der har ligget i telt i nat! Men vi skulle på den kortere af distancerne, så kunne nøjes med at køre til Møn på dagen. For mit hold skulle dette løb være lidt af en prøve - vi er nemlig et nyligt samlet hold (Kennet Melgaard, John Fatum og Maria Kring) og nu skulle det vise sig om vi kunne arbejde sammen.

 

 

Arhhh, temperature står på -5 grader, da jeg står op, men heldigvis skinner solen og det er faktisk vindstille. Sender en venlig tanke til dem der har ligget i telt i nat! Men vi skulle på den kortere af distancerne, så kunne nøjes med at køre til Møn på dagen. For mit hold skulle dette løb være lidt af en prøve - vi er nemlig et nyligt samlet hold (Kennet Melgaard, John Fatum og Maria Kring) og nu skulle det vise sig om vi kunne arbejde sammen.

Vi havde aftalt at mødes på Geocentret kl. 8.30, så havde vi god til indskrivning og opsætning. Vi får roadbooken udleveret og læser den alle grundigt, dog er det mig der har ansvaret for at vi følger den. John læser kortene og vi bliver enige om, at da Kennet er den hurtigste løber, er det ham der starter i prologen. Tjekker det hele en ekstra gang og så er der også tid til at sondere terrænet en smule. Vi er bestemt ikke i tvivl om, at vi skal op og ned af de mange trapper på Klinten - spørgsmålet var bare hvor mange gange?!

Så er der briefing, Anders er som altid grundig i sin forklaring, og hurtigt bliver en fra hvert hold bedt om at samles i en gruppe. 1-2-3 og starten er gået. De skal ned af de 487 trapper til stranden for at hente en sølv ring. Denne skal bruges på et stort board, der viser hvor hvert hold befinder sig og hvilke udfordringer de mangler.

Wow, de er hurtigt oppe igen, Kennet kommer vist op som nr 8, super løbet. Inden starten havde vi besluttet at starte med o-løb, da vi mente, det ville være hurtigst, nu da vi havde friske ben. Det var bare afsted. Klinteskoven er, for dem der ikke kender det, enten op eller ned. Der er i hvert fald rigtig mange bakker. Men et smadder flot område at bevæge sig rundt i. Og her skulle vi så ned at af alle trapperne - hen af stranden og op igen. Sidste post var nede i et vand reservoir, god detalje, og godt vi havde husket pandelampe.

Tilbage ved TA og vi vælger klatrehulen. Ind på Geocentret, hvor der er et rum med klatrevæg hele vejen rundt. To fra holdet skal halvvejs rundt og en´ skal hele vejen. Det udfordrer godt nok arme/finger kræfter og generel motorik. Men det voldte nu ikke holdet problemer. Ude igen, ville vi gerne på rebaktiviteten, men da der var mange hold derude, valgte vi kano i stedet. Op på mtb og ud og samle en kano op. Hvor er der en sø? Det var med at have sit kort med, faktisk så vi to hold, der måtte tilbage efter kort - ærgelig tid at spilde. Kanoen på hovedet (jeg viser vej, John og Kennet bærer). Det var en god spadsertur ned til en sø - kanoen i vandet, paddle over på den anden side, klippe en post, tilbage, op med kanoen og vandre over til en anden sø. Samme igen, kanoen på hovedet og så hele vejen tilbage og aflevere den. Mtb tilbage til TA.

Nu håbede vi så, at der ville være plads på rebaktiviteten, men igen var der for mange andre. Så var det mtb-o. Posterne var ok at finde, men igen som på o-løbet, var der mange bakker. Ved en af posterne var der en hel vidunderlig udsigt over området. Desværre havde vi ikke tid til blive og nyde det. To poster var nede i slugter, hvilket betød rigtig stejl nedkørsel - jubi stor fart - men noget en kamp at komme op igen!!

Efter mtb-o havde vi kun rebaktiviteten tilbage, så vi krydsede fingre for, at der ikke var kø. På vejen derud, skulle der lige klippes et par poster - op og ned af bakke. Yeah, ingen kø. Der er 2 fra holdet der skal gennemføre ellers får holdet straftid. Kennet springer afsted og er først over. John prøvede svævebanen sidste år og mente derfor jeg skulle have lov at prøve - ihh tak, der er langt ned. Nej, det var selvfølgelig ok og jeg kommer hurtigt over. Så tror vi, vi er færdige, men der fik vi en lang næse. Nu skulle vi ned på stranden igen og hente den sidste post. Vi valgte at tage den trappe tættest på og så løbe hen af stranden. Det var fint at løbe langs stranden, selvom alle andre nok undrede sig over de fjollede mennesker der løber hen over stok og sten! Sidste post og sidste gang vi skulle op af de 487 trin. Der må være noget galt med vores vejrtrækning og benene virker ualmindelig tunge. Men op kommer vi og til vore store overraskelse er vi det første mix hold i mål.

Det må siges at være en ok generalprøve!

Vi havde en fantastisk oplevelse. Fik afprøvet nogle ting, løb sammen som hold og fandt ud af hvad der virkede. Vi er nu klar til nye og længere udfordringer - watch this team.

Maria Kring

Copenhagen Adventure Sport

 

Tak til deltagerne Kennet Melgaard, John Fatum, Maria Kring
og beretningens forfatter Maria Kring

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: CAS3, 14-04-2012