Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Andersledes Adventure race debut

  • RSS
Posted by Mikkel Schelde 17-01-2014

Lørdag den 11/01/14 stod den på Merrell Kongvinter. Denne gang var det dog anderledes end andre adventure race konkurrencer.

Det hele startede med, at jeg via Oure Højskoles lærer, Søren Søborg (DM race 2014), meldte mig som deltage hos en Kaospilot, der ønskede at deltage. Vi blev hurtigt sat i kontakt med hinanden, og jeg erfarede meget hurtigt, at hun aldrig havde deltaget i et sådant race. Oplevelsen skulle bruges som en del af en opgave til hendes studie og bare af ren og skær nysgerrighed. Jeg blev hurtigt valgt, og med min erfaring og engagement skulle vi nok danne et godt makker par. Alt dette skete lige op til jul, så vi aftalte at mødes ugen inden racet for at planlægge forløbet.


Ugen inden racet kom hurtigt, og det blev til to korte dage med indkøb og et crash course i adventure race, bedre kunne det ikke blive!


Endelig kom dagen hvor race mødommen skulle tages, og jeg kunne mærke nervøsiteten vokse. Min nye makker, Katrine, havde dog is i maven og var helt kølig omkring situation. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om hun overhovedet var klar over, hvad hun gik ind til, formentlig ikke. I timerne inden start løb jeg panisk rundt for at få styr på alle stumperne, og imens gik Katrine stille og roligt rundt med et stort smil og kamera, det hele skulle jo dokumenteres, hun var absolut klar.


Starten gik kl. 10 i regn, men der var kun én vej, fremad. Alle strøg af sted på cyklen - i en sky af gul røg fra startskuddet - i alle retninger - som køer, der bliver lukket ud på græs om foråret. Stille og roligt fandt vi vores egen rytme, et flow fra post til post. Til trods for at Katrine aldrig havde været på en mtb, strøg hun af sted.
Snart landede vi i TA2, klatreposten. Vi blev sendt ud at klatre med det samme, og det var med nogen uro, da jeg huskede, at Katrine havde fortalt mig, at hun ikke var så glad for højder. Jeg blev imidlertid meget positivt overrasket over, at hun slet ikke viste nogen tegn på, at højden generede hende. Vi fløj igennem banerne, og selvom vinden sugede al varmen ud af vores kroppe, havde vi begge et kæmpe smil på læben. Undervejs skulle alt filmes og dokumenteres med billeder, for vi skulle jo ikke glemme, at vi var på ´´felt arbejde´´, som Katrine formulerede det. Klatringen afsluttedes med en stejl svævebane ned i et net, jeg var først nede og ventede på Katrine. Pludselig hørte jeg et kæmpe skrig, og flere andre kikkede forvirrede rundt for at finde ud af, hvad der forgik. Katrine kom susende i nettet og var en blanding af skræmt og glad - på den gode måde. Vi var begge helt elektriske efter denne mentale boost, så vi skyndte os videre for at udnytte den gode energi, og for at få varmen.


De næste timer gik med en mtb etape og et o-løb. Alt gik som smurt, og vi landede tilbage ved klatringen glade og friske. På dette tidspunkt var der en halvtime til det næste cut-off, og vi manglede endnu 2 etaper. Vi snakkede frem og tilbage og besluttede at tage bike n´ run og gik derved glip af det næste cut-off. Det blev hurtigt til bike n´ hike, da udmattelsen så småt havde meldt sig. Vi aftalte at spise en energi gel for at få blodsukkeret op. Ingen af os brød os om smagen, men Katrine ville have hele adventure race oplevelsen med, den del blev også filmet. Efter bike n´ run besluttede vi at køre i mål - med overskud, glade og stadig venner.


Det blev til i alt 12 timers godt, anderledes og sjovt race.

Tak til deltagerne Katrine Caspersen og Mikkel Schelde
og beretningens forfatter Mikkel Schelde

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Mikkel Schelde, 15-01-2014