Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Adventure Race på fransk

  • RSS
10-04-2012

På fransk udtales adventure race "Raid", og lørdag den 31. marts deltog jeg således i mit første raid i Frankrig; "Raid INSA-INP".

 


Stadig begejstret oven på et veloverstået Kong Vinter, var det ikke mere end et par dage efter min ankosmt til Toulouse at jeg bemærkede plakaterne, der reklamerede for dette "raid", som jeg på daværende tidspunkt ikke vidste hvad var, men som unægtelig lignede et adventure race. Efter at have været på Boost og konstatere at "Raid in France" ville være være vært for dette års ARWC (Adventure Race World Championship), og at have forhørt mig hos de lokale, følte jeg mig rimelig sikker på at "Raid" måtte være den franske betegnelse for et Adventure Race - selvfølgelig insisterer franskmændene på at bruge en anden betegnelse end resten af verden...

Med vished om at dette "Raid INSA-INP" i sandhed var et adventure race, fik jeg overtalt en svensk medstudenrende om, at det skulle vi da med til! Som tiden skred frem (og mine franskkundskaber blev lidt bedre) fandt jeg ud af at løbet primært var arrangeret af og for studerende og at løbet i år ville blive den 3. og største udgave med næsten 500 deltagere fordelt på lidt under 200 hold af 2 eller 4 personer. De mange deltagere skyldtes formentlig at der var tale om et relativt kort adventure race med en vindertid på omkring 4 timer og følgende dicipliner på programmet:17 km moutainbike, 7.5 km trail, 50 min O-løb, Laser skydning, 6 km kajak, 24 km mountainbike

Oven på 16 timers action til kong vinter, virkede det således som en overkommelig opgave, og med udsigten til at gå glip af både Møns Klint AR, Noordic Challenge, A-race og andre spændende løb i Danmark var jeg top motiveret for at få et godt løb der det endelig blev den 31. marts.

Til forskel hvad jeg har prøvet i Danmark var både de 2 mountainbike etaper samt trail ruten klart afmærket og skulle tilbagelægges uden brug af kort. Der var således ingen grund til ikke at give den gas, der starten gik kl 12:00. Hurtigt indså vi dog at 17km "på fransk" ikke er det samme som 17 km i flade Danmark, og der var således meget få meter der ikke gik enten op eller ned. Vi skiftedes mellem at kæmpe med at komme op af de stejle skråninger og forsøge ikke at vælte, på vej ned af dem igen.

Dette gik også fint indtil ca. 40 min inde i løbet da jeg på vej ned af en relativ stejl skråning hørte bremser blive slået i og folk råbe op bag mig. Med et kig over skulderen, så jeg at min makker Alexander var styrtet og lå lettere sammenkrøllet på tværs af stien. Hurtigt fik jeg stoppet og løb op til ham, hvor jeg og nogle de andre løbere på dansk, engelsk og fransk spurgte om han var ok. Efter nogle meget lange sekunder kom der endelig livstegn fra ham. Lettere chokeret fik han sat sig op og givet udtryk for at han ikke mente han havde brækket noget. Skeptisk kiggede jeg op på den stejle skråning vi var kommet fra, hans cykel der lå 4 meter længere nede af stien og på Alexander, der nu havde hudafskrabninger på det meste af kroppen, og havde lidt svært ved at tro at han ikke skulle have brækket noget.

Indstillet på at det var det, for mit franske adventure race, begyndte jeg at tænke over hvordan vi kunne komme et sted hen hvor vi kunne blive kørt tilbage. Efter at have fået lidt vand og skyllet de værste sår, så rejste Alexander sig imidlertid op og proklamerede at nu mente han nok han var klar til at køre videre, og svenskeren mente det sgu´. Han satte sig op på sin cykel, og så var vi igen på vej til første skiftezone. Kort tid efter ankom vi til første skiftezone, og uden flere styrt fik vi også tilbagelagt de lidt over 7 km løb, og ankom til 2. skiftezone. Her stod den så på de 50 minutters orientering.

For at alle 200 hold ikke bare skulle løbe efter hinanden til de samme poster, var der lavet 3 kort med hver 16 forskellige poster. Vi fik udleveret kort 2 og havde nu 50 minutter til at finde de 16 poster. For hvert minut man brugte ud over de 50 minutter, ville der være 5 minutters straf. En forkert klippet post gav 10 min straf, og det samme gjorde en manglende post. Dette system virkede rigtig godt! På en gang ville man skynde sig så meget som muligt for nå alle poster på de 50 minutter, men samtidig ville det også hurtigt blive dyrt i tid, hvis man skyndte sig så meget at man fik klippet forkerte poster.

En anden ting som også fungerede rigtig godt var at hele løbet (således også O-løbet) foregik med chip tidstagning. Ved hver post skulle vi således blot stikke en lille chip der sad på fingeren hen til en lille blå scanner, og så hurtigt videre. Ud over at vi i søgen efter en post, fik bestemt at vide af en ældre fransk madame, at det var privat grund og her måtte vi ikke løbe, så gik det fint med de første 13 poster. Ved post nummer 14 var i tvivl om vi var ved den rigtige, og da vi ikke forstod den franske postbeskrivelse, var der ikke noget hjælp at hente der. Efter kort samråd besluttede vi os for at klippe posten, men fik sekunder derefter øje på en post i grøften ved siden af, der stemte bedre overens med hvad der var markeret på kortet.. Merde!.. Overbevidst om at dette måtte være den rigtige post klippede vi også den, og måtte erkende at vi ville få 10 min straf. Hvad der begyndte så godt endte så skidt. For fra post 14 fik jeg ledt os stik vest hvor vi skulle have været nord, og tabte således kostbare sekunder. Der var gået ca. 46 minutter og det var nu for alvor en kamp mod uret. Post 15 blev fundet og klippet, men chancerne for at nå alle poster på under de 50 minutter så sorte ud.

Vi besluttede derfor at droppe sidste post og løbe direkte tilbage til skiftezonen, i håb om ikke at at komme tilbage meget senere end de 50 min. Med en intens lille slutspurt nåede vi tilbage og fik noteret sluttiden 50min. og 57 sek. Så stod den på laser skydning. 5 skud pr. mand. Alexander fik 3 ud 5, og jeg erfarede at træningen fra værnepligtstiden ikke var længere væk et at jeg ramte 5 ud af 5. Glad over denne lille "sejr" til Danmark over Sverige ? var jeg nu også klar til at hvile benene lidt på kajaketapen. For at det ikke skulle blive for nemt "valgte" vi at zig-zagge hele vejen ned af floden og var derfor glade da det var blevet tid til den sidste mountainbikeetape. Selvtilfredse med at vi var nået så langt oven på det tidlige styrt, følte vi at vi var så godt som i mål, og at de 24 km på cykel hurtigt ville være tilbagelagt. Denne cykeltur startede dog med at vi måtte trække vores cykler i ca. 10 min fra flodbreden op til toppen af en nærliggende bakke - og så var stilen ligesom lagt.

Resten af de 24 km blev en lang kamp med et meget kuperet terræn og med bakker, der virkede som om de ALDRIG sluttede. Da efterdagsheden var på sit højeste, løb vi også tør for vand, og det var således mere vilje end noget andet der gjorde at vi 5 timer og 57 min efter start rullede i mål, og med vores sammenlagt 25 minutters straf fra O-løbet endte på en godkendt 40. plads ud af de 190 hold. Selvom jeg nu stadig foretrække længere løb med mere orientering, som det som regel er tilfældet i Danmark, så var det sjovt at prøve en anden måde at løbe AR på.

Der var især 3 ting som jeg hæftede mig ved, og som jeg ikke har oplevet i danske AR.

1. Chiptidstagning var den sande luksus. Ingen problemer med et klippekort som bliver mere og mere krøllet som løbet skrider frem, bliver væk (A-Race 2011... ), eller problemer med at man får klippet i det forkeret felt.

2. O-løbet med max tid og tidsstraf. fungerede som nævnt rigtig god, og er en sjov og god måde at få tvunget pulsen lidt ekstra op mit i løbet.

3. Prisen! Det kostede, for franskmændene vel at mærke (det var gratis for udenlandske studerende), 40 euro pr. hold at deltage. Det dækkede t-shirt til alle deltagere, chiptidstagning, middag med frie drikkevare efter løbet, koncert om aftenen, fotografer og kamarahold der dækkede begivenheden o.s.v... Jeg er klar over det er formentlig er væsentlig nemmere at finde sponsore til et løb der helt klart henvender sig til ingeniørstuderende. Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv (som fattig studerende), om man bare har besluttet sig for, at det skal koste ca. 1200kr at deltage i et AR, eller om der kan gøres mere for at få deltagergebyret ned?

Inden jeg får trådt samtlige danske AR arrangører over tæerne, må jeg heller skynde mig sige, at jeg synes de gør et rigtig godt job, og jeg glæder mig til at se jer alle i Thy den 4. august! /Anton Boelskifte AFS - Adventure For pShycos

 

Tak til deltagerne Alexander Thesleff & Anton Boelskifte
og beretningens forfatter Anton Boelskifte

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: Anton, 4/10/2012