Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Adventure på klippeøen

  • RSS
14-12-2011

Vi havde hørt meget godt om løbet på Bornholm, og havde begge haft det på "ønskelisten" i et stykke tid. På trods af, at vi måske ikke helt levede op til "kravene" til challenge klassen, besluttede vi at melde os til 2011 udgaven. Det skulle vi ikke fortryde.

 

Tiden op til løbet blev brugt til at fremskaffe det nødvendige udstyr, og træning i de nødvendige færdigheder. Heldigvis er der en masse ildsjæle med i Frederiksberg Adventure Sport, så der blev både stablet flere gange kajaktræning og træning i ascending/descending på benene. Tak for det!

Op til løbet havde vi en del overvejelser om strategi for depoter ude på ruten - problemet var bare, at vi ikke vidste, hvornår vi kunne få adgang til evt. "madkasser", og hvornår vi skulle bruge hvilket grej. En uges tid inden løbet blev det så meldt ud, at der ville indgå en svømmeetape og, at man skulle overveje at medbringe svømmeudstyr som svømmefødder, maske, snorkel osv. Vi brugte en del tid på at overveje hvad vi ville medbringe, og endte med bl.a. at købe en form for træningssvømmefødder. De er store nok til at give fremdrift, men små nok til at være i en rygsæk. Og da vi ikke vidste hvor langt vi skulle slæbe dem, mente vi at vægten og størrelse havde stor betydning. Det skulle senere vise sig ikke at spille den store rolle.

Dagen for løbet oprandt, og vi ankom til løbscentret på Rønne Efterskole i Blykoppe Plantage lige nord for Rønne fire timer før løbsstart i forventning om, at vi ville få udleveret kort over ruten, så vi kunne sidde og planlægge. Vi fik dog en lang næse og en lille roadbook, næsten udelukkende med postbeskrivelser. Så nu havde vi god tid til at pakke grej og forberede os. Et af de andre hold fra Frederiksberg Adventure Sport havde opfundet den dybe tallerken vedr. transport af svømmefødderne - mente de selv. Så i al hemmelighed tapede vi svømmefødderne fast på cyklerne, og undgik derfor helt at have dem i rygsækken. Så på en måde var det lidt spildt kun at have små svømmefødder med, da alm. svømmefødder ville have givet os meget mere fremdrift i vandet. Men man lærer jo noget nyt hver dag. Og det der med holde den gode ide hemmelig virkede vist heller ikke så godt. Der var vist ikke et eneste hold på startstregen, der ikke havde tapet deres svømmefødder fast på cyklerne.

Endelig blev kl. 20 og den to timer lange prolog blev skudt i gang. Prologen bestod af 3 discipliner, mtb-o, o-løb og bike n´run og gik fra løbscentret sydpå til Rønne Plantage og tilbage til løbscentret. Alle lagde ud med mtb-o, og da der kun var 2 logiske retninger at køre i, blev der ikke meget spredning på feltet til at starte med. Vi valgte heldigvis den modsatte vej rundt end de fleste, og kunne derfor koncentrere os om os selv, frem for at blive påvirket af det kaos, der altid hersker i starten af et løb.

De første par poster blev brugt til at spore sig ind på banelæggerens postbeskrivelser, og derfra gik det slag i slag frem til o-løbet. Det var placeret ca. midt på mtb-o og bestod af en "cykelfri" zone ved Rønne Plantage. Vi valgte at tolke det som, at man gerne måtte køre rundt på ydersiden af zonen, og så løbe ind til posterne. På den måde undgik vi et langt o-løb, og sparede også en del kræfter. Retur fra o-løbet kom vi ned gennem Rønne Havn, hvor en af posterne var placeret ude på en bølgebryder uden forbindelse til land. Så der fik vi lige mærket havtemperaturen for første gang i løbet af weekenden.

Vi kom tilbage til mål efter præcis 2 timer, og måtte derfor som de fleste andre skippe bike n´run fuldstændig. Iflg. gps´en have vi tilbagelagt omkring 25 km på de 2 timer. Tilbage ved start skyndte vi os at gøre vores cykler klar til aflevering, for vi kunne først få vores kort til resten af løbet udleveret efter vi havde afleveret vores cykler til transport. Smart tænkt af løbsarrangørerne. Vi fik vores kort (19 styks!) og gik straks i gang med at nørde. Der var nu ikke meget tid, for allerede kl. 23.30 skulle vi stå klar til afgang. Her blev vi ført op i en bus der kørte os mod Almindingen. Kort før vi nåede skoven, blev vi alle bedt om at tage bind for øjnene, og så kørte bussen ellers lidt rundt på de snørklede veje for at forvirre fjenden - og os!

1.etape startede som jagtstart, og da vi havde placeret os meget præcist midt i feltet under prologen, kom vi til at sidde med bind for øjnene yderligere en halv times tid inden vi blev sluppet løs. Vi tog gladelig imod de 10 min. tidsstraf mod at få vores position på kortet oplyst. 10 min. virker ikke afgørende når man regner med at være i gang i 22 timer. Vi kan oplyse at der er pænt mørkt i Almindingen selv på en sommernat! Umiddelbart virkede en etape estimeret til 3 timer til fods, som en noget uoverskuelig opgave i mørket. Der skal ikke meget fejlnavigation til, før det kan koste rigtig lang tid. Men faktisk gik det overraskende godt. Der var kun enkelte poster som vi fandt mere pga. held end forstand. Vi løb de første 10-12 km, og resten af vejen skiftede vi mellem smålunt og hurtig gang. Vi skippede kun en enkelt post og kom frem til TA1 efter 4 timer og 24 km i benene.

Her skulle vi fire os på tværs af et gammelt klippebrud og klippe en post hængende i rebet tæt ved den anden side. Som det ofte sker ved rebmomenter, var det lidt af en flaskehals og vi ventede en halvtimes tid inden det blev vores tur. Pausen blev udnyttet til forplejning og hvile. Turen over stenbruddet var overraskende hård og gjorde ikke særlig rart i lænden og ryggen. Men vi kom både frem og tilbage. Efterfølgende fik vi udleveret vores cykler og kunne påbegynde etape 2, der var et ca. 35 km mtb-o estimeret til 1,5 time. Vi havde dog ikke helt den fornødne fart i cyklerne, og kvalme og søvnmangel gjorde heller ikke tempoet højere. Vi aftalte som altid bare at køre vores eget tempo, og ikke lade os påvirke af, at vi blev overhalet af andre hold. Ofte kunne vi hente dem igen på bedre navigation, og på den måde lykkedes det os ikke at tabe alt for meget tid på etapen.

Afslutningen af etapen gik langs toppen af skrænten på sydsiden af lufthavnen ud mod vandet. Her kunne vi se et, efter vores mening, temmelig oprørt hav. Så vi talte flere gange om at kajaketapen nok var aflyst pga. for meget vind. Men det var den ikke viste det sig. Ved TA2 skulle vi igen aflevere vores cykler, og begive os ud til Arnager Havn, hvor etape 3 "dykke og svømme etapen" ventede. Den startede med, at tre tal skulle findes på havbunden, inden den rigtige post kunne klippes. Herefter stod den på svømning inkl. rygsæk i drybag ca. 5-600 meter, hvor der skulle klippes tre poster undervejs. Endelig nåede vi land og fik kæmpet os op på toppen af skrænten, hvor kajakerne lå og ventede på os. Yderligere ventede vores "kajakpose" med en masse dejlige kulhydrater også på os, og vi holdt et uforholdsmæssigt langt stop for at fylde depoterne op. Det var dog det hele værd at kunne åbne en dåsecola foran et par stærkt misundelige hold J.

Endelig fik vi os taget sammen til at slæbe kajakerne ned til vandet hvor etape 4, ca. 14 km kajak ventede. Vi havde kort haft muligheden for at skippe kajaketapen oppe og vende - bare for at være sikre på, at vi begge to var ok med at sejle ud i det relativt hårde vejr, vores beskedne kajakerfaring taget i betragtning. Vi var dog ikke rigtig i tvivl om, at udfordringen skulle tages. De første tre kilometer gik langsomt med stigende omgangstider og vi brugte en del kræfter og koncentration på at manøvrere i bølgerne. Vi kunne dog godt se, at vi var nødt til at sætte mere fart på, hvis ikke etapen skulle tage os fire-fem timer. Vi kom ind i en god rytme og de næste 6 kilometer frem til Rønne Havn gik godt med opmuntrende råb med faldende omgangstider. Så var det "bare" forbi havnen, ind og klippe en post i den mindre bådehavn nord for færgehavnen og så mod etapemålet.

Guiderne på etapen havde advaret om "refleksbølgerne" ved havnen og kort efter vi havde passeret indsejlingen, fik bølgerne væltet Jon i vandet. Anders fik hurtigt kaldt et hold, der lå i nærheden, til for at hjælpe til og det lykkedes at få tømt og vendt kajakken. Oppe i kajakken igen gik der dog kun få sekunder, før den igen stod på en tur i vandet - det var rigtig svært at holde sig stabil, og det krævede to kajakker liggende ved siden af hinanden for at lave makkerredning. Vi var drevet så langt ind mod molen, at dem i kajakker ikke kunne gå længere ind så Jon meldte, at han ville drive ind mod molen. Anders, og de to fra det andet hold, sejlede mod den mindre havneindsejling for at finde en guide, der kunne komme og assistere med kajakken.

Efter noget tid i vandet lykkedes det Jon at kravle i land på molen (kan ikke anbefales!) - kajakken inkl. rygsæk måtte efterlades i vandet til bugsering af guiden. Træt af tiden i vandet og nu uden sko gik turen til fods mod posten i bådehavnen og genforening med Anders. Vi skulle egentlig have sejlet videre, men eftersom vi var en kajak i underskud og Jon så meget klagende ud med blødende fødder, klippede vi posten, efterlod Anders´ kajak og fik lov at tage turen tilbage til løbscentret ved efterskolen til fods. Tak for hjælpen til det andet hold! - og til arrangørerne for lån af sko. Tilbage ved løbsområdet - nu genforenet med Jons rygsæk - kunne vi godt se, at vi ikke havde en jordisk chance for at gennemføre de resterende tre etaper på den tid der var tilbage.

Vi ville rigtig gerne prøve coasteering etapen, og besluttede derfor at køre stort set direkte til løbets eneste obligatoriske post. Posten var placeret i et stenbrud tæt ved Hammershus, og bestod af et rebmoment. Turen derop var ikke noget at prale af - vejen fra Rønne mod Hammeren går, som alle andre veje på Bornholm, opad! Vi var meget trætte og kæmpede begge for ikke at falde i søvn på cyklerne. Vi kørte flere gange kun 10-11 km/t op ad de mange og lange bakker. Efter hvad der føltes som en evighed, nåede vi dog frem til stenbruddet. Her gjorde vi et forsøg på at klatre op ad klippen, men det lykkedes ikke, så vi nøjedes med at løbe af bagvejen op til toppen og rappelle ned. Herfra kørte vi direkte til TA5 ved Gudhjem, der var starten på coasteering etapen. Her ankom vi ca. kl. 17. Etapen var estimeret til 2 timer og målet lukkede kl. 20 og der var yderligere en etape efter coasteering etapen.

Vi holdt et lille hvil og diskuterede vores strategi. Vi fik at vide, at der kun var et hold, der var startet på coasteering - alle andre var bare kørt direkte videre. Det valgte vi også at gøre. Så op på cyklerne igen og ud på de små 8-10 km sydpå til TA6. Her startede syvende og sidste etape, der var et mtb-o tilbage til mål. Motiveret af den relativt korte tid til målgang cyklede vi ud på etapen. Med vores tempo og træthed i mente valgte vi allerede fra start at skippe en del af posterne. Pga. de fravalgte poster var der flere steder temmelig langt mellem posterne, og det hele blev lidt monotomt. Det lykkedes også Anders at falde i søvn en enkelt gang på cyklen på vej ind i Rø Plantage, heldigvis uden det helt store styrt til følge.

Med en times tid tilbage nåede vi de sidste poster, der lå rundt i Blykoppe Plantage. Selvom afslutning blev lidt hektisk, kom vi i mål hele 5-6 minutter inden lukketid. Hele pladsen var allerede ved at blive pakket ned, og der var ikke mange mennesker tilbage. Vi havde ingen ide om hvordan vores placering var, og med det store tidsforbrug på kajaketapen, og efterfølgende skip af flere poster, regnede vi ikke med det helt store. Efterfølgende viste det sig, at vi blev nr. 5 i challenge klassen ud af 26 startende hold. En placering vi selv var rigtig godt tilfreds med! Tak til arrangørerne for et rigtig fedt løb med mange udfordringer.

 

Tak til deltagerne Jon Jespersen og Anders Hasse Pedersen
og beretningens forfatter Anders & Jon

Læs mere om løbet i kalenderen


Denne beretning er uploaded af: klausm, 13-12-2011