Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

A-race

  • RSS
13-04-2011

Så kom dagen endelig for det første race i år og sæsonen kunne komme i gang. Adventure Race Als stillede med 2 hold, Team Never Lost og Team Als. Vi (Team Never Lost) havde som sædvanlig nørdet som gale og var helt sikre på, at vi havde gennemskuet ruten og de forskellige aktiviteter vi skulle igennem, men utroligt nok lykkedes det igen arrangørerne at snyde os, en ting havde vi da ramt rigtig, nemlig at det meste foregik på Amager smiley.

A-race ... det er da vist Amager!

Og igen - som sædvanligt - var vi i god tid til at få hygget, nørdet og snakket med de andre racere, som ligesom os gik rundt og glædede sig.

Vi fik tjekket ind, materiale blev udleveret og så var vi i gang. Det var free-order og alle poster skulle tegnes over på udleveret kort, Der var 3 poster hvor der var åbningstid og aktiviteten ved BW(To Cope) kunne blive en flaskehals, så strategien gik på, at der skulle fuld knald på, så vi kunne være blandt de første på BW(To Cope), for med 90 hold tilmeldt ville der komme en prop.

Nu var alt klippet og klaret, så det var bare at få energi indenbords. Nicolais kæreste (Vini) havde valgt at servicere os. Hun vartede os op med lækker mad, kaffe og tog opvasken, hold da op, her sad 4 godt gifte mænd og ville hjælpe med opvasken og fik afslag, hvem har prøvet det? Kan sige vi var meget kloge på ”at når først man bliver gift så ændrer tingede sig” og alt det vrøvl vi nu kunne finde på (som om vi ikke er forkælede).

En tur i S-toget til første post

Starten nærmede sig og spændingen var høj. Vi skulle starte med bike n run og deles i 2, en løber og 2 cykler i hver sin hal. På gulvet blev der lagt en konvolut, som måtte åbnes, når starten gik. Hvad skulle der ske? Endelig blev den 24.00 og så i gang. Der lå en transparent med et par streger på, som vi skulle lægge på kortet for at finde den post, vi skulle ned til. Nu er det så bare lige det, at vi plejer at klippe kortet i stykker, men det gik. Vi fandt hurtigt placeringen og så af sted. Nicolai kendte et par smutveje og ret hurtigt var vi fremme ved Claes, der skulle løbe eller de havde nu taget S-toget.  Han havde så en ny transparent, vi skulle lægge på. Det så ret sjovt ud, at 90 mænd/kvinder stod og lurede på, hvornår de 2 på cykel ankom

Vi kom ind i en god rytme og lå godt fremme. Dog havde en post lige skubbet sig lidt på kortet - lidt ærgerligt, men ikke værre end at vi stadig var blandt de første ved den første post med åbningstid, et stjerneløb med 3 sløjfer og 24 poster ved Amager Strandpark. Der er sikkert flot, når det er lyst. Det var sjovt at se, at for hver sløjfe vi gennemførte, kom der flere og flere cykler og da vi tog af sted, var der et hav af cykler, så hvor var det lige vi havde smidt cyklerne (lidt som find Holger). Vi var vist alle lidt spændte på, hvordan mit knæ ville reagere på den megen løb, der blev i hvert fald spurgt en del til det (s.. nok fordi tempoet ikke var højt nok)!

Kan jeg låne nogle rene underbukser?

Nu var vi rigtig i gang og endelig på cykel, den fik alt hvad den kunne trække og vi kom til BW posten lige efter den var åbnet, Nicolai og Claes suste ind, mens jeg fik låst cyklerne, Nicolai fik sele på - øh hvad skulle der lige ske - noget med trapper, mange trapper så mange at jeg fik syre i læggen. I ca. 30 meters højde skulle Nicolai balancere på en 15 cm jernbjælke ca. 5 meter ud i ingenting, dreje 90 grader og fortsætte på en ca. 10 cm træbjælke ud i endnu mere ingenting for at klippe en post på den anden side og samme vej tilbage. Det første han sagde, var om der var nogen, der havde et par rene underbukser, mærkelig nok havde vi ingen (rene), for det var lige så slemt bare at kigge på. Det gode var, at vi var blandt de første og ikke kom i kø.

Næste post var en gammel kolonihave eller mere en affaldsplads, hvor vi skulle afsøge et pænt område for at finde 3 poster, der ikke var på kortet. Lidt sjovt, men træls for når en post blev fundet, var det som fluer om en kokasse (i Jylland kalder vi det en kolort).

Vi havde regnet på, at vi kunne nå alle posterne omkring Amagerfælled, Kalvebodfælled og Vestvolden inden der blev lukket ved den sydlige post H1 omkring Dragør

Vi var lidt stressede omkring posterne ved Amagerfælled. De kom ikke så let, som vi ønskede. Vadning i lettere sump dvs våde tær og en enkelt vandgang gjorde ikke stressniveauet mindre.

Da vi kom ud af området, kom der igen fart og bedre flow, dog var der lige en enkelt post tæt på Øresundsmotorvejen, hvor vi vadede rundt i ca. 10 cm vand/sump i frostgrader. Det gav kolde fødder, rigtig kolde fødder, men humøret var kommet en tand op og turen ud over Vestvolden gik fint. Det var begyndt at blive lyst og de første fugle var stået op. Det var så ikke den mest sexede tur ud og hjem - men rigtig mange gode og sjove postplaceringer, tilbage over broen ud over ingenmandsland.

Det gik rimeligt, men tiden var ved at løbe fra os og vi var nød til at tage en ikke sjov beslutning - at skippe 2 poster omkring Kalvebodfælled. Det gør sku ondt.

Men det viste sig at være den rigtige beslutning. Vi havde god rytme og kom fint gennem Kongelunden ned til en gammel ruin, hvor vi skulle krydse en mindre ”flod” i noget, nogle vil kalde en Kajak. Det lignede mere en skydepram - men en rigtig sjov aktivitet, hvor en del fik våd bagdel. Tiden var ved at være kritisk, så der blev kørt max. Tror vi var de eneste, der fik skydeprammen til at plane.

Halvfærdige

På cyklerne, hvor Nicolai satte sig foran og trak de 2 gamle i et vandvittigt tempo. Vi nåede det. Dvs. vi stadig havde 45 sek. Det var fedt – kun for at opdage at vi skulle på et langt O-løb. Ret fedt når man nu havde haft krampe i benet de sidste km. Nogle vil kalde det løb, andre hurtig gang. Jeg tror mere på ½ hurtig gang - indrømmer gerne at jeg var færdig - mere end færdig men på en eller anden måde lykkedes det at komme rundt, Nicolai var i forbandet god form og hoppede rundt som et føl på nyt græs og kom hele tiden med opmuntrende tilråb ”Godt arbejde Søren”. Jeg tænkte, så hold da k… det ser jo frygteligt ud og havde jeg været et dyr, var jeg blevet aflivet. Hvor var jeg træt og havde ondt af mig selv - tænkte kun på min cykel.

Vi kom tilbage til udgangspunktet og fik mit træksystem på Nicolais cykel og så siger han, vi henter de 2 manglende poster. Fedt råbte jeg og kom i bedre humør. Tror Claes hellere ville hjemad. Han led med sit trykkede ribben, men sagde ikke noget.

Nicolai forrest med de gamle på hjul. Det gik egentligt meget godt, kom et kort øjeblik til at tænke på, at det jo ”kun” var en omvej på 25 km

De 2 poster kom let - måske fordi vi kom fra den anden retning. Sjovt nok havde vi valgt ikke at krydse et lille vandløb tidligere på dagen, da det så dybt ud. Men vi gad ikke til at cykle uden om. Kan så sige, at det kun gik os til brystet - puha det var koldt men sikken en tilfredshed at hente de 2 poster og stadig have masser af tid til at tage de sidste 4, før vi var hjemme

De sidste poster gik fint og vi kunne begynde at lugte de ringriderpølser Lars Bukkehave havde lovet mig (vi fandt ud af at det var brændt dæk fra lufthavnen). Nicolai blev ved med at have overskud og lige pludselig kunne jeg genkende området, hvor skolen lå. MÅLLLLLL!

Vi kom i mål kl. 12.44 i tiden 12.44 og med alle poster rakte det til en, i min verden, flot 10. plads ud af 64 herre hold (Ved god at Nicolai ikke er helt tilfreds men alt taget i betragtning godkendt) og 12 ud af 89 hold.

Så tillykke fra det sønderjyske. Det var et rigtig godt løb med alt det fede ved Adventure race (dog megen asfalt).

Vh

Søren Spang Adventure Race Als(Team Never Lost)

Team Never Lost består af: Claes Månsson, Nicolai Jensen og Søren Spang Hansen