Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

West Coast Challenge 2011 - og lidt 12...

  • RSS
10-12-2010 Categories: Om løb

Husk det nu: den 3. weekend i august. Man kan vel efterhånden kalde det en tradition. West Coast Challenge inviterer igen til eventyr.
 


Til 2011-udgaven ryster vi posen. Om vi ryster den meget eller blot en anelse, er endnu ikke fastlagt. Tegnebrættet indikerer dog en ret væsentlig rystetur! Men mere herom senere, når det ligger endeligt fast.

Sikkert er det dog, at posen som minimum bliver rystet så meget, at der vil være noget nyt at komme efter for jer, der har deltaget de sidste 2 år.

Sikkert er det dog også, at vi holder fast i vores grundlæggende filosofi omkring banelægningen. En filosofi, der nok skal sikre, at det bliver fedt - i hvert tilfælde fedt set med vores AR-øjne...

Se West Coast Challenge løbs-filosofien her

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og hav så WCC i tankerne, når du står spritstiv klokken lidt i tolv nytårsaften og skal finde på et originalt nytårsforsæt...:-)

 


Fakta om West Coast Challenge 2011
 
  • 20.-21. august
  • 7-9 timers vindertid
  • Sejt, råt og værd at prale af!
  • www.wcc.dk
     
2012 teaser

Vi vil egentlig ikke sige noget endnu, da der stadig er et par store brikker, der skal endeligt bekræftes.

Men vi kan sgu ikke lade være...:-)

I 2012 planlægger vi ikke kun at ryste posen - vi sprænger den!


48 timers vindertid. 82 timers makstid. 50.000 kr i præmiepenge. 3-personers hold. Adventureracing i verdensklasse - med Vadehavet som omdrejningspunkt.

Glæd jer. Sidste tredjedel af august 2012. Med forbehold for force majeure.


Race-hilsner,

Mette Rieck
Søren Strunge